17. oktober 2017
Tag med til Klovneløbet og stødt Danmarks Hospitalsklovne. Løbene finder sted over hele Sjælland i de kommende måneder. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Tag med til Klovneløbet og stødt Danmarks Hospitalsklovne. Løbene finder sted over hele Sjælland i de kommende måneder. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løb med klovne og støt en god sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løb med klovne og støt en god sag
Oplev - 12. maj 2017 kl. 13:08
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De mere end 60 klovneløb landet over kommer landets hospitalsklovne til gode. Stadig flere støtter den gode sag.

arrow Læs også: Video og billeder: Klovne-mylder i skoven

To kilometer, længere er løberuten sjældent, for de yngste børn skal kunne være med. Sådan er det også lørdag formiddag i Roskilde. 321 glade løbere har fundet vej til et af sæsonens første klovneløb, som i bund og grund er et motionsløb til støtte for landets hospitalsklovne.

Klovneløbet opstod i en løbeklub på Mors. Navnet på klubben var Pinen og Plagen, og de mange, som har stiftet bekendtskab med hospitalsklovnene, kan sikkert nikke genkendende til, at dagene, hvor klovnene stikker næsten ind på børneafdelingen på et af landets sygehuse, god kan føles sådan.

- Vi hilser jo på mange forskellige børn. Både dem som er længe på sygehuset og dem, som bare er et smut forbi en enkelt dag. Det gælder om at sprede lidt glæde på tidspunkter, hvor situationen ikke er sådan, som familien, og børnene, gerne vil have, siger hospitalsklovnen Rebus, som sammen med klovnen Pip er med til at vise klovne-flaget, inden de mange løbere suser ud på ruten i Hyrdehøjskoven.

To af dem, som har haft besøg af en hospitalsklovn, er Nanna Skogsberg og hendes femårige datter Alma.

- Vi var bare inde til et tjek på sygehuset, men det lille frikvarter, som klovnene skaber, er noget, der er værd at sætte pris på. Det gør en måske trist tur på hospitalet til noget børnene husker for noget helt andet. Derfor løber vi med, siger hun, inden Alma og resten af holdet »krudtuglerne« løber ned til startstregen.

Inden løbet bliver skudt i gang, er der også blevet sat røde næser på alle, og mange af ungerne har fået malet klovneansigter.

Der er som sådan ikke et fasttømret koncept for et Klovneløb. Det er meget op til arrangørerne, som kan være alt fra privatpersoner til institutioner eller foreninger.

- Det er med til at gøre vores sag synlig og rosen bør i virkeligheden gå til alle de frivillige, som stiller op og gør det her muligt, siger eventansvarlig i Danske Hospitalsklovne Karsten Severin Bjerring.

Og de frivillige strømmer til for at arrangere løb. I 2015 var der 30 klovneløb. I år er det tal fordoblet.

Det koster 60 kroner at deltage i et Klovneløb. De 48 går til hospitalsklovnenes løn. Seks kroner går til administration og de sidste seks kroner kan arrangøren vælge at få til at dække lokale udgifter.

- Man kan vælge i stedet at donerer dem til os, men det er op til arrangørerne, siger Karsten Severin Bjerring.

I dag er der 37 hospitalsklovne i Danmark og 16 flere er under uddannelse.

Her kan du løbe Klovneløbet
Jyderup, 14. maj, 11-14


Sorø, 20. maj, 10-13


Frederikssund, 20. maj, 11-14


Ringsted, 20. maj, 11-14


Kirke Såby, 21. maj, 11-14


Humlebæk, 25. maj, 10-13


Vanløse, 28. maj, 10.30-13.30


Helsingør, 28. maj, 11.30-13.30


Lejre, 2. juni, 16.30-19.30


Kalundborg, 10. juni, 11-14


Hillerød, 10. juni, 10-13


Hornbæk, 10. juni, 12-15


Dalmose, 17. juni, 10-13


Tappernøje, 17. juni, 10-13


Ølstykke, 18. juni, 13-16


Ølsted, 24. juni, 11-14


Tilmelding på www.danskehospitalsklovne.dk
arrow Slaraffen melder klar i manegen
06. maj 2017 kl. 20:01 Opdateret: kl. 12:36
arrow Få ungerne krudtet af i kæmpe trampolinpark
01. maj 2017 kl. 12:18 Opdateret: kl. 11:50

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk