25. juni 2017
Udklædningen tages seriøst til bierfesten, hvor det er dem, der ikke ligner tyrolere, der er i undertal.
gallery icon

Se billedserie

Udklædningen tages seriøst til bierfesten, hvor det er dem, der ikke ligner tyrolere, der er i undertal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom i tyrolerstemning til årets Bierfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom i tyrolerstemning til årets Bierfest
Oplev - 13. april 2017 kl. 13:03
Af Martin Stokkebro Moestrup,
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For andet år i træk lægger Hvidebækhallen gulv til tyrolerstemning, øl i enliterglas og wienerschnitzel mit alles.

Det sker lørdag den 15. april (påskelørdag) og festen varer fra klokken 12:45 til klokken 20.

Der bliver ikke meget sildebord og snaps over påskelørdag for de op til 700 deltagere ved årets Bierfest i Hvidebækhallen ved Jerslev i Nordvestsjælland.

I stedet står den på dans på bordene, i lederhosen og tyrolertøj, til livemusik syv timer i træk.

arrow Læs også: Video og billeder: Et brag af en bierfest

Netop god stemning med fuld fart over feltet er beskrivelsen, der går igen og igen hos de bierfestgængere, som OPLEV har snakket med.

- Der er en fantastisk stemning, der starter, fra man træder ind af døren, og fortsætter, til festen slutter, siger 36-årige Louise Kolbe, der var en deltagerne ved sidste års bierfest, og som skal af sted igen i år.

Sidste år var folk oppe at danse på bordene, allerede inden der blev serveret wienerschnitzel ad libitum, fortæller 46-årige Brit Pedersen fra Ubby.

Hun fortæller, at man er godt kørende, når man har indtaget et par af de øl, der kommer i enliterglas, allerede inden maden.

- Man skal i hvert fald ikke ud at flyve dagen efter, som Brit Pedersen formulerer det. Hun og en veninde var i Østrig i sommer, hvor de købte tøj ind specifikt til årets bierfest.

- Vi kunne jo ikke komme i det samme som sidste år, siger hun.

Langt de fleste af deltagerne kommer i øvrigt udklædte til bierfesten. 90 procent ifølge dem, OPLEV har snakket med.

Meget tyder på, at stemningen i år får endnu et nøk opad, da der ved redaktionens slutning var solgt 550 billetter mod 400 sidste år.

Der er plads til cirka 700 deltagere, oplyser Jakob Beck Jensen, formand for bestyrelsen i Fuglede Idrætsforening, der står bag bierfesten i Hvidebækhallen. Han ser frem til igen i år at hoppe i sine lederhosen med seler og hele pibetøjet.

- Jeg kan kun opfordre til, at man kommer og prøver stemningen. Jeg har stået i spidsen for mange halfester, men jeg har aldrig oplevet en stemning som det her, siger han.

Fakta om Bierfest i Hvidebækhallen i Jeerslev
Bierfesten i Hvidebækhallen finder sted lørdag den 15. april (påskelørdag)


Festen varer fra klokken 12:45 til klokken 20 og billetter kan købes på billetten.dk.


Øl og drikkevarer kan købes i baren

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk