18. august 2017
Lystanlægget er proppet med folk i de tre dage Ringsted Festival varer. Billedet er fra 2016.
gallery icon

Se billedserie

Lystanlægget er proppet med folk i de tre dage Ringsted Festival varer. Billedet er fra 2016.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fast festivalgæst:- Jeg skal forarges og fornøjes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fast festivalgæst:- Jeg skal forarges og fornøjes
Oplev - 03. august 2017 kl. 12:05
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Sjælland er der et væld af store og små festivaler, der alle konkurrerer om festivalgængernes gunst. Én festival, der holder fanen højt, er Ringsted Festival. Jill Rosendahl Larsen er 48 år og fast inventar på festivalen.

arrow Læs også: Suspekt bragte lysten frem i publikum

- Det vigtigste er, at man er der 100 procent og ikke lader sig skræmme af, at der er noget, man ikke kender. De fede oplevelser ligger mellem alt det, man kender.

En lille mundfuld
Fra den 3. til den 5. august bliver Lystanlægget i det centrale Ringsted omdannet til festivalplads, når Ringsted Festivalen sparker døren ind for 13. gang.

Jill Rosendahl Larsen har været med alle årene, og ifølge hende har Ringsted Festival det helt rigtige omfang, hvis man vil have musikalske oplevelser uden at drukne i mennesker.

- Jeg bliver ved med at tage af sted år efter år, fordi jeg synes stemningen er fantastisk, og fordi størrelsen på festivallen er god. Der er kun 10.000 mennesker, og det er med til at give en dejlig tryghed og forudsigelighed. Selvom der sker en masse nyt hele tiden, er det stadig til at have med at gøre, lyder det fra den garvede festivalgænger, der fortæller, at hun ikke ville opleve den samme tryghed på en større festival.

- På eksempelvis Roskilde Festival, der er ti gange så stor, ville det blive for uoverskueligt. Man kan gå forkert eller fare vild. På Ringsted Festival er man tryg, fortæller hun.

  • Der er Ringsted Festival fra den 3. til den 5. august.
  • På programmet er bl.a. Toto, Nik & Jay, Jacob Dinesen, Lis Sørensen og Hanne Boel

Selvom det er den gode musik, der lokker, glæder Jill Rosendahl Larsen sig også til at høre noget af det, der egentlig ikke falder i hendes smag.

- Der kommer altid noget, jeg gerne vil høre, og i år glæder jeg mig eksempelvis meget til at se Suspekt. Min søn og jeg planlægger altid at se en koncert sammen, og i år er det blevet dem. Han skal fyre den af, synge med og gå amok, og jeg skal stå og blive forarget ved siden af. Det glæder jeg mig virkelig meget til, selvom jeg nok er ret langt fra deres normale publikum, griner Jill Rosendahl Larsen, inden hun tilføjer, at muligheden for at blive forarget faktisk er en styrke ved at høre musik på festivaler.

- Det gode ved festivaler er, at man godt kan have en god musikoplevelse, selvom der bliver rusket lidt op i én, og man egentlig står og bliver forarget. Nogle gange er det vigtigt at udsætte sig selv for noget nyt, forklarer hun.

Jill stopper ikke
For Jill Rosendahl Larsen er det næsten utænkeligt at stoppe med at tage på Ringsted Festival.

- Jeg skal af sted igen næste år uanset hvad. Jeg er lidt stolt over, at jeg har været med alle årene og alle dagene, så det bliver jeg ved med. Der kunne altid ske noget, man kunne jo brække et ben, men skulle det ske, så finder jeg en måde at rulle herned på, lyder det spøgefuldt fra festivalentusiasten, inden hun giver sit bedste festivalråd videre til de kommende generationer af festivalgængere.

- Når man skal på Ringsted Festival, så skal man bare nyde det - og huske noget praktisk tøj, siger hun.

arrow Billedserie fra første dag på Ringsted Festival
03. august 2017 kl. 23:27 Opdateret: kl. 23:37
arrow Video: Masser af musik, mudder og et hot tub
03. august 2017 kl. 22:35 Opdateret: kl. 22:40
arrow Festival kører paller ind for at bekæmpe mudder
03. august 2017 kl. 19:57 Opdateret: kl. 23:38

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk