18. oktober 2017
Sommerland Sjælland i solskin. Den danske sommer var dog ikke videre venlig over for forlystelsesparken i år. Foto: Niels Sørensen
Sommerland Sjælland i solskin. Den danske sommer var dog ikke videre venlig over for forlystelsesparken i år. Foto: Niels Sørensen
Foto: Foto: Niels Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekorder regnede væk i forlystelsespark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekorder regnede væk i forlystelsespark
Odsherred - 15. september 2017 kl. 19:47
Af Niels Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sæsonen 2016 var rekordernes sæson for Sommerland Sjælland med flest besøgende nogensinde, flest solgte sæsonkort og den største dag i forlystelsesparkens historie. Det har sæsonen 2017 haft svært ved at leve op til, men en enkelt rekord blev det til: Onsdag den 19. juli blev Sommerland Sjællands største enkeltstående dag nogensinde med over 7400 gæster. Det skriver Sommerland Sjælland i en pressemeddelelse.

- Sammenlagt lander vi omkring et besøgstal på 170.000 gæster. Sommervejret taget i betragtning er det fornuftigt, men vi er bare slet ikke der, hvor vi gerne ville være ovenpå 2016-sæsonen, konstaterer Kåre Dyvekær, der er direktør i og ejer af Sommerland Sjælland sammen med sin bedre halvdel Mette Dyvekær.

Sommerens megen nedbør har med andre ord haft negativ indflydelse på besøgstallet, og omsætningen har ikke levet op til forhåbningerne.

På positivsiden er også den store opmærksomhed omkring parkens ansatte, der har været.

- Vi har aldrig fået så meget ros for vores sommerværter som i sæson 2017. Der har været så mange gode anmeldelser på de sociale medier og ros fra gæsterne i parken. Inden sæsonen introducerede vi Akademi Sommerland Sjælland i samarbejde med True North og Bakgaard Consulting. Det er dejligt, at vores fokus på service og værtsskab har båret frugt,fortæller Mette Dyvekær.

- Nu skal vi i gang med at evaluere sæsonen og planlægge frem mod sæson 2018, hvor vi igen er klar til at byde en masse glade gæster velkommen fra lørdag den 19. maj, slutter Kåre Dyvekær.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk