22. august 2017
Røgen væltede fortsat op fra stråtaget i stuehuset. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Røgen væltede fortsat op fra stråtaget i stuehuset. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyn-nedslag raserede stråtækt ejendom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyn-nedslag raserede stråtækt ejendom
Odsherred - 30. juli 2017 kl. 18:11
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stråtækt ejendom på Hovvigvej 68 ved Nykøbing Sjælland, tæt ved fuglereservatet, helt ud mod vandet, blev søndag eftermiddag kraftigt brand- og vandskadet.

arrow Læs også: Mindsk risikoen for skybrudsskader og undgå ubehagelige regninger

Det skete, fordi et lyn slog ned ved skorstenen i garage- og værkstedslængen i det voldsomme uvejr, oplyser vagthavende indsatsleder Søren Jacobsen fra Vestsjællands Brandvæsen.

Branden blev alarmeret kl. 14.26 af forbipasserende, som havde søgt læ tæt ved i det kraftige tordenvejr.

- De hørte et kæmpebrag, da lynet slog ned i skorstenen, og øjeblikket efter begyndte der at vælte røg ud under stråtaget, fortæller Søren Jacobsen.

Røgen trak tæt gennem skoven, og politiets alarmcentral modtog efterfølgende flere anmeldelser fra forbipaserende, der havde observeret den tætte røg.

Ved 17-tiden var brandfolkene stadig i fuld gang med at slukke ulmende brand i værksteds-længe og stuehus, og røgen lå fortsat som en tæt dyne i området.

Brandfolkene måtte bære røgdykker-apparater, og der var tilkaldt frivillige for at fylde iltflasker.

I alt var 18 brandfolk i gang, og der var sendt ni brandkøretøjer til brandstedet.

- Der var virkelig tryk på, da vi kom herud. Vi kunne høre, at der stod gasflasker og hvæsede i værkstedet, fortæller indsatslederen på brandstedet.

Taget er faldet helt sammen på garage- og værkstedslængen, brandfolkene har raget stråene ned på jorden for at kunne slukke ulmende gløder i bygningen, og spærrene stritter forkullede op i luften.

Også stråtaget på stuehuset skal rages ned, vurderer indsatslederen.

Han skønnede ved 17-tiden, at der fortsat ville være flere timers arbejde endnu på brandstedet.

- Vi skal kigge efter varme lommer i skunkene, og derfor har vi også vores drone-beredskab med, siger den vagthavende og studerer skærmen, som dronens varmesøgende kameraer sender optagelser til.

arrow Skybrud koster Falck overarbejde og lyn sætter ild til huse
30. juli 2017 kl. 17:22 Opdateret: kl. 17:24
arrow Billedserie: Skybrud over Skamlebæk Radiostation
30. juli 2017 kl. 14:24 Opdateret: kl. 14:30

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk