25. marts 2017
Anubis var af racen spansk galgo. En usædvanlig mynderace.                                                                           Foto: privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Anubis var af racen spansk galgo. En usædvanlig mynderace. Foto: privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Død hund skulle smides i container

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Død hund skulle smides i container
Opdateret 27. februar 2017 kl. 09:01
Odsherred - 26. februar 2017 kl. 12:53
Af Helene MacCormac
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frank Engelbrecht blev både trist men også lettet, da han torsdag fik et opkald fra en ansat ved Mols-Linien, som havde fundet et hundelig på en skrænt ude ved færgelejet.

Det er efter alt sandsynlighed Frank Engelbrechts tævehund Anubis af racen spansk galgo, som forsvandt fra hans hjem på Søndervangsvej i Overby i juni måned sidste år.

Frank Engelbrecht havde efterlyst hunden hos politiet, men alligevel reagerede politiet ikke, da den ansatte ved Molslinjen ringede om hundeliget.

- Politiet bad dem bare smide hunden i containeren, og gad ikke gøre mere ved det, fortæller en forundret Frank Engelbrecht.

Han er taknemmelig for, at den person, som fandt hundeliget, kunne huske, at hun havde set et opslag med en efterlysning af den særlige myndehund i sommer.

- Det er en race, som gerne stikker af. En bekendt glemte at lukke døren, da han kom ind, og så gik Anubis ud, fortæller Frank Engelbrecht.

Han er vred over, at politiet ikke reagerede, da de hørte om den døde hund.

- Hvis de ikke engang gider undersøge en sag, hvor de har fået en efterlysning, hvorfor pokker skal vi så chippe vores hunde? Politiet burde have sat en dyrlæge på sagen, siger Frank Engelbrecht.

Ved siden af hundeliget lå liget af en kat. Frank Engelbrecht har derfor en mistanke om, at en person har skudt begge dyr, og kastet dem ind på området.

- Det er også en af grundene til, at jeg mener, at politiet burde have grebet ind. Hvem pokker render rundt og skyder hunde og katte på må og få? Det er da ikke betryggende, og også ulovligt, påpeger Frank Engelbrecht.

Han bor ikke længere på gården i Overby, men er flyttet til Jylland.

Han håber, at borgere på Odden vil være behjælpelig med oplysninger om, hvad der skete med Anubis, efter hun stak af i sommer.

I første omgang har han taget kontakt til Dyreværnet, som heller ikke er imponeret over politiets måde at håndtere sagen på.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi ønsker man ikke at udtale sig om den døde hund, før man kender de nærmere omstændigheder.

Hundeliget skal obduceres, når det er blevet afhentet fra Mols-Liniens container.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk