23. oktober 2017
Denne usædvanlige trafikprop blev tirsdag fotograferet på Orø. Foto: Anne-Camilla Nielskov
gallery icon

Se billedserie

Denne usædvanlige trafikprop blev tirsdag fotograferet på Orø. Foto: Anne-Camilla Nielskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 59 storke på uventet visit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

59 storke på uventet visit
Nordsjælland - 09. august 2017 kl. 10:07
Af Palle Høj
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Unge storke fra Skåne er begyndt at trække sydover og kan i disse dage opleves over dele af Danmark. Tirsdag blev der set 59 unge storke, som kredsede over Hornsherred mellem Roskilde Fjord og Isefjorden. Senere fløj de alle til Orø i Isefjorden, og omkring klokken 20 tirsdag aften landede 20 storke på Pilegårdens tag på Salvigvej på Orø hos Birgitte Øyås og Steen Dalsgaard.

- Det har vi aldrig oplevet før, fortæller en overrasket Birgitte Øyås og fortsætter:

- Vi havde hørt, at der gik nogle storke på marken, og lidt tilfældigt havde vi tirsdag aften bål i haven, og så kom storkene og satte sig på flere af vores tage. De var helt stille, og det var vores egne dyr også.

De usædvanlige gæster tiltrak sig også en del opmærksomhed på øen, hvor flere kørte forbi Pilegården for at tage billeder af storkene.

Forklaringen på de mange storke er et større projekt med storke i Skåne. Her er storkene blevet sluppet fri, og det havde især Orø glæde af tirsdag aften.

- De sad og kiggede på os og var helt trygge ved os, og det er jo nok også fordi de er en del af projektet i Skåne, siger Birgitte Øyås.

De 20 storke overnattede på Pilegården og var stadig på gården ved 5.30-tiden tirsdag morgen, men et par timer senere var de fløjet videre.

Storkene.dk. der arbejder for at storken igen skal blive en naturlig del af det danske landskab, oplyser, at der i år er op mod 150 unge storke, som er blevet sat fri i det skånske storkeprojekt. Her i august kan de fra år til år opleves, mens de er på vej sydover.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk