24. juli 2017
Den konservative Helge Adam Møller er klar til at smide skjorten og jagte de kommunale skyldnere. Måske sammen med Lars Hoppe Søe (R), Kristian Skov-Andersen (V) og Thomas Palmskov (DF). Billedet er fra sidste sommers tovtrækningskonkurrence i Suså Havn. Foto: Mogens Lorentzen
Den konservative Helge Adam Møller er klar til at smide skjorten og jagte de kommunale skyldnere. Måske sammen med Lars Hoppe Søe (R), Kristian Skov-Andersen (V) og Thomas Palmskov (DF). Billedet er fra sidste sommers tovtrækningskonkurrence i Suså Havn. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil jagte kommunale skyldnere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil jagte kommunale skyldnere
Næstved - 18. maj 2017 kl. 09:35
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Kommune skal være bedre til at få borgerne til at betale deres skattegæld. Og hvis det kræver nyansættelser, er den konservative ordfører Helge Adam Møller parat til at betale prisen. Han er utilfreds med, at mange borgere kører på økonomisk frihjul, og ikke kunne drømme om at betale deres gæld til kommunen.

- Det er ikke rimeligt, at alle andre borgere skal bære en ekstra byrde, mens en række skatteskyldnere kører på frihjul. Vi skal gøre, hvad vi kan få at pengene i kassen. Der er nok at bruge penge til, siger Helge Adam Møller til Sjællandske.

Ifølge Steen Andersen, økonomichef i Næstved Kommune, så er borgernes samlede gæld til kommunen på cirka 114 millioner kroner. Det gælder blandt andet skatter, p-bøder, børnebidrag, boligindskud og kontanthjælp.

På grund af kaos-lignende tilstande i Skat har inddrivelsen ikke været særlig effektiv. Og i februar gav Folketinget kommunerne lov til at inddrive blandt andet forfaldne ejendomsskatter. Det har fået en række kommuner til at ansætte medarbejdere, der kunne »jagte« skyldnerne. Med det resultat, at der er kommet penge kommunekassen.

I Helsingør har man vristet 6,7 millioner kroner ud af skyldnerne, også i Køge er der gode resultater.

- Jeg ved godt, at vi ikke kan få alle de 114 millioner kroner hjem. Men vi skal forsøge at få så mange penge ind som muligt. Kan vi få bare en femtedel ind, så er det mange penge. Og det er vigtigt, at vi gør en indsats. Hvis skyldnerne opdager, at der ikke sker noget, så er det helt sikkert at mange ikke betaler, siger Helge Adam Møller.

Han har bedt borgmester Carsten Rasmussen om at sagen drøftes i økonomiudvalget på mandag og i byrådet den 30. maj.

Den konservative ordfører er klar til at ansætte en eller flere medarbejde. Eller undersøge, om der kan ske overflytninger.

- Det betyder ikke noget, vi skal bruge en halv million kroner på løn, hvis en medarbejder kan skaffe det 10 dobbelte tilbage, siger Helge Adam Møller.

Han mener, at Næstved Kommune skal benytte sig af andre kommuners erfaringer med at inddrive gæld.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk