17. oktober 2017
Det mest sandsynlige navn til den nye vej er Klosterlunden og ikke Herlufsholmlunden, som området ellers er blevet markedsført som. Ingen medlemmer af Teknisk Udvalg brød sig om den tredje mulighed, Thomas Bruuns Vej, opkaldt efter forfatteren af samme navn, der levede 1750 til 1834 ? og blandt andet gik i skole på Herlufsholm. Foto: Mogens Lorentzen
Det mest sandsynlige navn til den nye vej er Klosterlunden og ikke Herlufsholmlunden, som området ellers er blevet markedsført som. Ingen medlemmer af Teknisk Udvalg brød sig om den tredje mulighed, Thomas Bruuns Vej, opkaldt efter forfatteren af samme navn, der levede 1750 til 1834 ? og blandt andet gik i skole på Herlufsholm. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejnavn droppes efter pres fra Herlufsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejnavn droppes efter pres fra Herlufsholm
Næstved - 16. maj 2017 kl. 06:23
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag skulle Teknisk Udvalg i Næstved Kommune tage stilling til, hvilket vejnavn de vil anbefale byrådet at stemme for, når den nye vej nord for Halfdan Rasmussens Vej skal døbes. Vejen bliver en del af et nyt boligområde mellem Fællesejevej og Vestre Ringvej.

Bygherren, Multirevision A/S, har igennem mere end seks måneder markedsført hele området under navnet Herlufsholmlunden. Derfor var det også bygherrens klare ønske, at den nye vej ville få dette navn, hvilket også var kommunens administrations indstilling.

Dette vakte dog harme på Herlufsholm Skole og Gods, hvor man bestemt ikke er interesseret i at blive associeret med en vej beliggende godt tre kilometer fra skolen. Derfor skrev direktør Tim Petersen en meget direkte mail til samtlige medlemmer af Teknisk Udvalg.

- Det er min pligt at beskytte Herlufsholms brand - et brand, der er opbygget igennem mere end 452 år. Min bestyrelse og jeg ser derfor bygherres ønske om at anvende vores navn i sin markedsføring som meget upassende, lød det blandt andet.

Efter mandagens møde ser det ud til, at Tim Petersen får sin vilje. I hvert fald var fire medlemmer af udvalget for at kalde vejen Klosterlunden i stedet for Herlufsholmlunden, som ellers blev støttet af to medlemmer - herunder formand Søren Revsbæk (V). En enkelt undlod at stemme.

Det er nu op til byrådet i Næstved at træffe den endelige beslutning om navnet - det vil sandsynligvis ske den 30. maj.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk