21. august 2017
Løvfrøen lever næsten hele sit liv i træerne, siger Michael Krogh.
gallery icon

Se billedserie

Løvfrøen lever næsten hele sit liv i træerne, siger Michael Krogh.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved vil redde løvfrøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved vil redde løvfrøen
Næstved - 11. august 2017 kl. 07:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Mogens Lorentzen
Næstved Kommune er gode ved frøer. I efteråret udsatte borgmester Carsten Rasmussen og teknisk udvalgs formand Søren Revsbæk i tusindvis af små klokkefrøer i vandhuller ved Rønnebæksholm.

Og i dag ved middagstid klokken 12 udsættes 25 voksne løvfrøer i Dyrehave ved Tystrup Sø/Rejnstrup.

Der er igen Søren Revsbæk, der kommer til at stå for udsætningen af de opdrættede træfrøer i Dyrehave, som er ejet af Claus Neergaard fra Gunderslevholm Gods.

- Vi har i projektet oplevet et meget fint samarbejde med en privat lodsejer, som beredvilligt stiller sine arealer til rådighed for at bevare denne unikke frø, siger udvalgsformand Søren Revsbæk.

Der har i mange år været en lille bestand af løvfrøer syd for Tystrup Sø. Den genetisk unikke bestand er den eneste, som er tilbage i Næstved Kommune. Og nu er frøerne ved at forsvinde.

- Vi har oplevet, at løvfrøerne er gået meget kraftigt tilbage de senere år - og i dag er den akut truet med kun ganske få dyr tilbage. Modsat vores andre frøer og tudser er løvfrøen en »træfrø«. Den lever næsten hele sit voksne liv i træer og buske, hvor den ved hjælp af hæfteskiver på tæerne kravler rundt og fanger insekter, fortæller Michael Krogh, projektleder i Næstved Kommune.

Det er ikke kun i Næstved, at den sjældne løvfrø har problemer. I mange år har den været i kraftig tilbagegang i Danmark. Men gennem forbedring af de nuværende levesteder og ved at grave nye yngledamme, kombineret med opdræt, har man andre steder haft held til at vende den negative udvikling.

For bl.a. at bringe Danmarks mindste frø tilbage, har Næstved Kommune tilsluttet sig et stort EU-lifeprojekt »SemiAquatic«.

Som led i projektet er en af de sidste løvfrø-hanner fra Dyrehave blevet indfanget og brugt som »avlstyr« sammen med hunner fra området ved Antvorskov Kaserne i Slagelse.

- Gennem denne krydsning håber vi både at bevare de unikke gener fra Tystrup-området samtidig med at der tilføres bestanden »nyt blod«, så indavl undgås, siger Michael Krogh.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk