Nancy Jørgensen har sat Kildekiosken til salg. Foto: Kristian WIllumsen
gallery icon

Se billedserie

Nancy Jørgensen har sat Kildekiosken til salg. Foto: Kristian WIllumsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først lettede duen - nu lukker Kildekiosken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først lettede duen - nu lukker Kildekiosken
Næstved - 16. marts 2017 kl. 08:02
Af Kristian Willumsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver i øjeblikket skrevet historie på Kildemarksvej. To kilde-klenodier er snart fortid, og enden for folkeligheden og røverhistorier på Kildemarksvej er nær.

Værtshuset, Dueslaget, har allerede tømt sit sidste anker, og snart er de sidste smøgere og kolonialvarer blevet langet over disken i Kildekiosken. Ejer af Kildekiosken har sat familiens livsværk til salg og kigger nu frem mod nye eventyr.

- Jeg har været her i 25 år. Hvis der skal ske noget nyt, er det ved at være snart, siger 43-årige Nancy Jørgensen, der driver kiosken.

De første eventyr sker muligvis udenfor Danmark. Nancy Jørgensen ved i hvert fald godt, hvad hun har tænkt sig den første tid efter afslutningen på sit lange kiosk-liv.

- De sidste ti år er det blevet til fire ferier, så jeg skal holde ferie og være sammen med familien. Lave nogle af de ting jeg har forsømt, siger hun med et stort smil, der vidner om at hun er afklaret med at det snart er slut.

Men det bliver ikke uden vemod, at Nancy Jørgensen lukker og slukker. Kiosken har været en stor del af familiens liv, og så er der også en bunke stamkunder, man skal sige farvel til.

- Det bliver da lidt mærkeligt. Jeg er ikke venner med mine kunder i privaten, men man kender dem og har et tæt forhold til mange af dem, der kommer her, siger hun.

Da Sjællandske sidst besøgte Kildekiosken var det for lidt over en måned siden.

Anledningen var Nancy Jørgensens fars død. Det var faren, Kurt Christensen, der for 26 år siden åbnede kiosken. En kiosk han på mange måder dedikerede en stor del af sit liv til.

- Tilbage i december var vi faktisk ved at sælge kiosken, men så skete der alt det med min far og i perioden efter hans død, tænkte jeg, at vi skulle fortsætte, men nu hvor det er kommet lidt på afstand, har vi valgt at sætte den til salg, siger Nancy Jørgensen.

Beslutningen er taget og Kildekiosker med Nancy Jørgensen bag disken lakker mod enden, men hun har et stort ønske om, at en anden vil tage over, hvor hun slap.

- Jeg ville være ked af det, hvis stedet ikke fortsætter som kiosk. Vi har et fint sted og en god forretning. Det ville være synd, hvis det bare forsvandt, fordi vi ikke er her mere, siger hun.

Duen er lettet, væk og borte. Kiosken betjener stadig de lokale, men snart er den også historie. Hvem og hvad der overtager de to legendariske steder er endnu uvist. Beboerne i området kan nu blot vente og håbe at starten på et nyt kapitel for enden af Kildemarksvej, endnu engang kan bidrage til historiebøgerne.

Det synlige bevis på at Kildekiosken snart vil være væk er ikke til stede.

- Jeg føler, jeg er afklaret med beslutningen, men jeg vil helst ikke have et »TIL SALG« skilt hængende. Der er ingen grund til at blive mindet om det hele tiden, siger Nancy Jørgensen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk