17. oktober 2017
33-årige Lotte Aagaard Esbensen og 29-årige Christoffer Aagaard Knudsen endte med alligevel at blive gift på Mallorca ? men ikke takket være Christel Winthers hjælp. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

33-årige Lotte Aagaard Esbensen og 29-årige Christoffer Aagaard Knudsen endte med alligevel at blive gift på Mallorca ? men ikke takket være Christel Winthers hjælp. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brudepar snydt: Advarer mod bryllupsplanlægger på Næsbyholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brudepar snydt: Advarer mod bryllupsplanlægger på Næsbyholm
Opdateret 03. oktober 2017 kl. 15:41
Næstved - 09. august 2017 kl. 06:20
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ARTIKLEN ER RETTET:
Christel Winther er frontfigur i firmaet The Wedding Company, som planlægger bryllupper i både udlandet og på Næsbyholm Slot. Lotte Aagaard Esbensen og Christoffer Aagaard Knudsen regnede også med, at Christel Winther skulle planlægge deres drømmebryllup på Mallorca, men sådan kom det ikke til at gå. Parret betalte 25.000 kroner for en pakkeløsning hos The Wedding Company, men efter et halvt år besluttede Lotte Aagaard Esbensen og Christoffer Aagaard Knudsen at opsige samarbejdet.

arrow Læs også: Christel Winther er ikke medforpagter af Næsbyholm Slot

- Det eneste, vi havde fået for pengene, var nogle få input til en hjemmeside - som The Wedding Company skulle have lavet, men som jeg endte med at lave selv - og inspiration til invitationerne, fortæller Lotte Aagaard Esbensen.

Ifølge kontrakten havde parret ret til at få halvdelen af deres penge tilbage ved ændring, aflysning eller opsigelse mere end 90 dage før bryllupsdagen. Parret opsagde aftalen et halvt år inden den planlagte bryllupsdato, men Christel Winther ville alligevel ikke tilbagebetale de 12.500 kroner.

- I medgået tid (er der) brugt minimum 45 timer. Normalt faktureres 875 kroner i timen, så der er jo reelt brugt for mere, end I har betalt for den fulde pakke, skrev hun i en mail og glemte alt om den pakkeløsning, der skulle inkludere dette arbejde - samt mere, som skulle være udført senere.

Lotte Aagaard Esbensen og Christoffer Aagaard Knudsen blev gift 17. september 2016, omkring syv måneder efter samarbejdet med Christel Winther blev droppet. De klagede over behandlingen til Forbrugerklagenævnet, men da sagen endelig nåede dertil i foråret, var der ikke meget at gøre - firmaet, som kontrakten var blevet indgået med, var nemlig gået konkurs i mellemtiden. Firmaet, der er tale om, er CC Lounge ApS, som senere skiftede navn til TT 12 ApS, selvom der på kontrakten, som parret indgik med Christel Winther, står The Wedding Company og Næsbyholm Slot. TT 12 er det firma, som gik konkurs for knap et år siden, og som Christel Winther i mandagens Sjællandske fortalte, ikke havde været aktivt i fire år. Alligevel har det altså stået for bryllupsplanlægning for halvandet år siden. Christel Winther siger, at hun har udført arbejdet efter kontrakten og har derudover ingen kommentarer. Hun planlægger nu bryllupper som ansat i sin kæreste Morten Lunds firma.

Læs meget mere i Sjællandske onsdag.

RETTELSE

Sn.dk har slettet en sætning hvoraf det fremgik, at Christel Winther lejer Næsbyholm Slot sammen med sin kæreste Morten Lund, da det alene er Morten Lund, der lejer slottet gennem sit firma The Mansion Aps.

arrow Konkurskarantæne til bryllupsplanlægger - risikerer fængselsstraf
15. september 2017 kl. 10:09 Opdateret: kl. 15:55
arrow Trods konkurs: Bryllupper på slottet fortsætter
07. august 2017 kl. 08:14 Opdateret: kl. 08:14
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk