24. oktober 2017
Kvislemark Præstegård er fortsat ubeboelig på grund af angreb af skimmelsvamp. Præsteboligen har stået tom siden december 2013, hvor sognepræst Gunver Birgitte Nielsen fraflyttede boligen. Menighedsrådet ønsker at renovere præstegården - men mangler godt en million. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Kvislemark Præstegård er fortsat ubeboelig på grund af angreb af skimmelsvamp. Præsteboligen har stået tom siden december 2013, hvor sognepræst Gunver Birgitte Nielsen fraflyttede boligen. Menighedsrådet ønsker at renovere præstegården - men mangler godt en million. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biskop om svampebefængt præstegård: Vi skal finde den rigtige løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskop om svampebefængt præstegård: Vi skal finde den rigtige løsning
Næstved - 17. marts 2017 kl. 20:30
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skæbnen for den gamle præstegård i Kvislemark kan meget nemt blive afgjort i næste uge, når biskop ved Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, skal holde møde med menighedsrådet for Kvislemark, Fyrendal og Førslev Pastorat.

Kvislemark Præstegård er ramt af en ondsindet skimmelsvamp, og menighedsrådet har i flere år kæmpet for at renovere præstegården, der har stået tom siden 2013. Selv om projekt og tegninger ligger klar, og håndværkerne står i kø for at komme i gang, er processen med renoveringen gået i stå.

Menighedsrådet mangler godt en million, før drømmen om at renovere Kvislemark Præstegård kan blive en realitet. Derfor går de til biskoppen i håb om at få hjælp til at komme i gang.

Biskop Peter Fischer-Møller vil ikke løfte sløret for, hvorvidt Roskilde Stift bakker op om en renovering af den gamle præstegård, eller om man i det hele taget synes, det er en god idé at bruge omkring fem millioner kroner på at sætte den svampebefængte præstegård i stand.

- Det kan jeg ikke sige noget særligt om, før jeg har haft møde med menighedsrådene fra de tre sogne. Det er en fuldstændig normal procedure, hvis man vil optage lån i stiftsmidlerne, at man sender en ansøgning om lån, forklarer biskoppen.

- Når man søger om et lån i stiftsmidlerne, vil det normalt være en ansøgning med provstiets godkendelse, som skal bakke op om, at lånet kan betales tilbage, uddyber Peter Fischer-Møller overfor avisen.

Næstved Provstiudvalg har meldt klart ud, at udvalget ikke ønsker at støtte en renovering af Kvislemark Præstegård, lige som de heller ikke ønsker at låne menighedsrådet penge til renoveringen. Det er dermed menighedsrådet selv, der skal finansiere renoveringen.

- Der er mange forskellige ting, vi skal have drøftet igennem. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også funktionalitet. Det handler om at finde den rigtige løsning. Derfor glæder jeg mig til mødet, og jeg håber, vi får landet det i fred og fordragelighed, erklærer Peter Fischer-Møller.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk