17. august 2017
Få minutter efter, musikken begyndte, var dansegulvet proppet i Musikladen. Det handler om at gå rundt i en cirkel, mens man udfører forskellige trin med sin partner. Fotos: Esben Thoby
gallery icon

Se billedserie

Få minutter efter, musikken begyndte, var dansegulvet proppet i Musikladen. Det handler om at gå rundt i en cirkel, mens man udfører forskellige trin med sin partner. Fotos: Esben Thoby
Foto: Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Fest og folkemusik over fjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Fest og folkemusik over fjorden
Næstved - 13. august 2017 kl. 14:41
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På en mark i Nørre Smidstrup, lige uden for Tappernøje, var der lørdag telte i forskellige størrelser, et vrimmel af mennesker og ikke mindst det, det hele handlede om, nemlig musik, overalt.

På den åbne scene var der gang i et gedigent rocknummer, inden et grønlandsk kor tog over med, hvad der lød som en inuit-udgave af »Tre små kinesere«. Jo, diversiteten var stor.

Det overordnede tema til festivalen Musik over Præstø Fjord er dog nordisk folkemusik, og det kunne opleves i form af 100 forskellige kunstnere fra hele norden, da niende udgave af arrangementet kulminerede i weekenden efter opstart allerede onsdag.

I Musikladen spillede bandet ROD, bestående udelukkende af 15- til 25-årige, op til dans, da Sjællandske kiggede forbi. Og det var bogstaveligt talt. Dansegulvet blev hurtigt fyldt af et par dusin folkedansere - og de var næsten alle på alder med musikerne.

- Jeg vil tro, at gennemsnitsalderen for vores gæster er omkring 35 år. Det er helt vildt, så mange unge der kommer. De er blevet mere og mere interesserede i folkemusik, og det kan vi se år for år, fortæller Anne Grete Kamilles, formand for foreningen Musik over Præstø Fjord, og fortsætter:

- Derfor stiger vores gennemsnitsalder ikke med festivalens alder. I dag (lørdag, red.) er vi næsten 800 gæster sammen med 120 frivillige og 100 musikere. Det er lidt flere end sidste år.

I øvrigt var den yngste festivalgæst til Musik over Præstø Fjord tre uger gammel, mens den ældste havde rundet 4700 af slagsens - det giver 90 år.

Gæsterne til landets største folkemusikfestival kommer primært fra Danmark og Sverige, men der kommer også folk fra Norge.

- I år er det nyt, at der kommer så mange fra Sverige. De er især blevet glade for at deltage i de kurser, vi afholder, som så ender ud med, at deltagerne optræder på festivalen. Her er nok mellem 150 og 200 svenskere, siger Anne Grete Kamilles.

Festivalens sidste dag var søndag, hvor der er fælles oprydning for alle deltagere, inden det hele slutter med fællesspisning og en sidste koncert for alle.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk