25. juli 2017
Advokat (L) Gittemarija Loiborg lægger navn til eget advokatfirma - og har sloganet ? Advokat af hjertet?. Fra hjørnekontoret er der udsigt til det trafikerede kryds ved Køgevej. Foto: Per Witt
Advokat (L) Gittemarija Loiborg lægger navn til eget advokatfirma - og har sloganet ? Advokat af hjertet?. Fra hjørnekontoret er der udsigt til det trafikerede kryds ved Køgevej. Foto: Per Witt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advokat bag helsemesse: »Livet er mere end arbejde«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokat bag helsemesse: »Livet er mere end arbejde«
Næstved - 18. maj 2017 kl. 11:04
Af Per Witt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I snart 20 år har Holstedhus rummet advokatforretning. Næstveds første kvindelig selvstændige advokat, Loiborg, med ansatte ejendomsmæglere, advokatfuldmægtige sekretærer og alt hvad der sig hører til i sådan »biks«.

arrow Læs også: Advokat inviterer til helse- og sundhedsmesse

Det var fart på inden for privat, erhverv og bolig. Gittemarija Loiborg - tidligere med navnet Birgitte Loiborg - var og er stadig - en alsidig advokat med mange jern i ilden.

Lidt for mange måske. Og lidt for hårdt måske. For livet er mere end arbejde, hvilket kan være svært at få øje på, når man står midt i arbejdet og med børn, ægteskab og fritidsinteresser til op over hovedet.

- Det erfarede jeg på den hårde måde, da mit første barn i en alder af fire år druknede og døde under samvær med sin far - men lykkeligvis blev genoplivet. Da jeg sad der, ved siden af hendes seng på intensiv afdelingen med slanger overalt, uvidende om hun overlevede, uvidende om hvorvidt hun vågnede op som en grøntsag, om hun nogensinde ville kunne sige »mor jeg elsker dig« eller »se, min tegning, den er til dig«. Da vidste jeg hvad livet var, siger Gittemarija Loiborg.

- Jeg blev helt klar over, at mine børn og mit liv var det det vigtigste alt. Jeg vidste, at når jeg gik ved siden af hende, mens hun blev håndventileret på vej til scanneren, at når vi kom ud, ville mit liv dreje sig om at være til stede for mine børn og familie. Hvis hun altså kom ud, levende. For deres skyld og for min egen skyld ville jeg sadle om, forklarer Gittemarija Loiborg.

Nogle år forinden havde hun købt Holstedhus af Holsted kirke. Det havde været stedet hvor mennesker mødtes, til foredrag hos præsten, eller til arrangementer arrangeret af kirken.

- Min intention var på samme måde at sætte mit præg på huset, nu med en juridisk indgangsvinkel. Med intentionen om, at når mennesker kom ind i den ene ende med et juridisk problem, en skilsmisse, en børnesag, et dødsfald, en pådraget skade i trafikken, på arbejdet eller på sygehuset, så ville jeg give dem muligheden for at komme ud i den anden ende med en samlet løsning. En juridisk løsning selvsagt, men også med det, der på den mere menneskelige og fysiske måde måtte være behovet. Det kunne være en konsultation hos en af husets behandlere, det kunne være alt fra krisepsykolog til akupunktør, eller hvad der for den enkelte var behov for.

Dette var drømmen - men hvad skete?

- jeg vedblev bare at være advokaten. Ja godt nok den der utraditionelle, meget menneskelige advokat. Men drømmen, den vi alle går med inden i os, men som vi glemmer i hverdagens ræs, slid og almindeligheder, hvor blev den af? Den druknede i egne problemer som sønnes epilepsi, egen skilsmisse, skimmelsvampforgiftning, eller i den kræft jeg fik for fem år siden og overlevede.

Alt dette har i årenes løb ulmet som en vulkan, og de dyrekøbte erfaringer jeg selv har og andre har beriget mig med skal op og ud nu, siger Gittemarija Loiborg og fortsætter: - Derfor har jeg besluttet mig for at stille mit advokathus, Holstedhus, til rådighed for mennesker, der ønsker at gøre en forskel for andre. For mennesker, det tør satse lidt af sig selv, for at bidrage til denne verdens venlighed, og det enkelte menneskeskes vækst.

Derfor holder vi messe, derfor åbner jeg dørene, derfor kan man gratis hver uge komme ind og snuse til atmosfæren og de mennesker der er til stede, siger den spirituelle advokat.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk