23. juli 2017
Stafet for livet er
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stafet for livet er lige om hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stafet for livet er lige om hjørnet

– et døgn med samvær, aktivitet, mad og god musik

Midtsjællands Folkeblad - 07. juni 2017 kl. 09:05
Af Stina Lund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er vigtigt at kæmpe mod kræft i form af forebyggelse og behandling, men det er også vigtigt at støtte de mennesker, der lever et liv med kræft, og begge dele er i fokus, når Kræftens Bekæmpelse inviterer til Stafet For Livet Tølløse på Tølløse Privat- og Efterskole lørdag-søndag den 10.-11. juni.
Der vil være info om arbejdet i Kræftens Bekæmpelse, et fighterhold af nuværende og tidligere kræftramte vil være med ved stafetten. Alle kan få mulighed for at støtte og vise opbakning ved at gå eller løbe nogle runder på stafetbanen, ved at købe mad og drikke i stafettens boder eller bare deltage i fællesskabet omkring stafetten og de mange musikalske og andre indslag i dagens løb.

Alle er velkommen

Hele området, hvor stafetten foregår, er åbent for alle. Så selv om man ikke er tilmeldt kan man komme og tage del i stemningen uden at skulle gå/løbe på et hold.
Stafetdøgnet byder på blandet underholdning og musik for alle aldre og genre.
- Vi har været heldige at få et ret blandet musikprogram, så dagen byder på Status Quo covers, svingende blues og en ung pigegruppe – Kold Kakao fra Musikskolen i Holbæk, alle kommer de gratis og støtter op om den gode sag. Så selv om man ikke er tilmeldt er der god grund til at komme forbi og se hvad Stafet For Livet Tølløse er – udtaler Stina Lund den ene af dagens konferenciers.
Stafet For Livet Tølløse har nu passeret 300 tilmeldte. Har du lyst til at vide mere kan du læse Stafetavisen som er omdelt sammen med denne uges udgave af Midtsjællands Folkeblad, By & Land samt Jyderupposten, eller gå ind på www.stafetforlivet.dk og vælg Tølløse, der ligger program, er mulighed for at tilmelde sig hold eller købe en lyspose og måske sende en tanke, en kærlig hilsen og anerkendelse til en man har kær.

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk