23. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aftale om p-pladser i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aftale om p-pladser i Lejre
Midtsjællands Folkeblad - 05. oktober 2017 kl. 13:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune sikrer nu, sammen med Ledreborg Gods og DSB, at pendlerne får en langsigtet løsning på parkeringsforholdene ved Lejre Station

Lejre: - Det er en god aftale, og jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at finde en løsning sammen med Ledreborg Gods og DSB, for det er helt afgørende for en pendlerkommune som Lejre, at folk nemt kan parkere ved toget og komme smidigt til og fra kommunen, siger borgmester Carsten Rasmussen.

Parkering i det grønne
På marken syd for Lejre Station bliver den midlertidige grusparkering nu efter planen omdannet til en permanent parkeringsplads. Parkeringspladsen skal anlægges med respekt for det naturskønne område og med beplantning som sikrer, at pladsen i videst mulige omfang passer ind i landskabet.

Etableringen af en blivende parkeringsplads på marken syd for Lejre Station forudsætter dog, at Lejre Kommune kan få dispensation for en fredning på området.

Derfor vil kommunen ansøge Fredningsnævnet om at opnå dispensation, og hvis det sker, vil parkeringspladsen blive etableret i samarbejde med DSB, som også vil bidrage til finansieringen.

Skulle nedlægges
Den midlertidige grusparkering ved Lejre Station blev etableret i forbindelse med anlægsprojektet, da Nordvestbanen skulle udvides.

Derefter var det planen, at parkeringspladsen skulle nedlægges og marken skulle retableres - sådan var aftalen med Lejreborg Gods som ejer jorden, hvor parkeringspladsen ligger.

Det ville imidlertid give store udfordringer for de pendlere, som har brug for et sted at parkere tæt ved Lejre Station.

Klar til fremtidige behov
Ser man længere ud i fremtiden, så er det ikke bare et spørgsmål om at finde et antal parkeringspladser, som imødekommer det nuværende behov ved Lejre Station.

På lidt længere sigt er der nemlig planer om elektrificering af Nordvestbanen, hvilket vil give en kortere rejsetid fra Lejre til København - og det vil formentlig betyde flere togrejsende, og dermed også et større behov for parkeringspladser.

Derudover har Lejre Kommune udlagt arealer til bygning af nye boliger i udstykningerne Stendyssegård, Muningård, Degnejorden og Valdemarsgård, hvilket også vil medføre en stigning i behovet for p-pladser.

- Togforbindelsen er en livsnerve for mange familier her i vores kommune, og de to stationer, Hvalsø og Lejre, betjener allerede på nuværende tidspunkt omkring 4400 rejsende passagerer om dagen.

For at være et attraktivt område at bo i - eller at lægge sin virksomhed i - så skal det være nemt at komme til og fra kommunen, også når det gælder gode parkeringsforhold i nærheden af stationen.

Derfor er jeg glad for at både Ledreborg Gods og DSB har bidraget til, at vi har kunne indgå en fælles aftale, siger borgmester Carsten Rasmussen.

Faktaboks:
o Lejeaftalen mellem Lejre Kommune og Ledreborg Gods træder i kraft 1. oktober 2017 og er uopsigelig de første 15 år derefter.

o Hvis Lejre Kommune ikke kan få dispensation for den fredning, der gælder på området, til anlæggelse af parkeringsplads, ophører lejeaftalen, og så skal der findes en anden løsning på parkeringsbehovet ved stationen.

o Lejre Kommune er en pendlerkommune: 70% af den samlede arbejdsstyrke pendler hver dag ud af kommunen og tilbage igen - på arbejde, i skole eller til anden form for beskæftigelse eller uddannelse.

n

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk