17. oktober 2017
Angriber Lucas Kindt Jensen og Tuse havde det svært mod Allerød lørdag eftermiddag. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Angriber Lucas Kindt Jensen og Tuse havde det svært mod Allerød lørdag eftermiddag. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuse udraderet af Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuse udraderet af Allerød
Lokalsport - 07. oktober 2017 kl. 18:07
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bortset fra en kort periode i første halvleg, havde Tuse i fodboldens sjællandsserie ikke meget at skulle have sagt, da nordsjællandske Allerød viste topholdskvalitet og vandt med klare 0-5 i lørdagens regnvejrskamp på Tuse Stadion.

På stort set alle de parametre, som fodbolden måles på, var Allerød, der i forrige spillerunde knuste Kalundborgs bundhold med 7-0, bare bedst.

Tuse, som på grund af skader, karantæne og afbud måtte se bort fra en håndfuld spillere, var ikke som sådan udspillet, men blev - bortset fra en god periode i første halvleg ved stillingen 0-0 - presset hårdt og langt tilbage i store dele af kampen. En enkelt Tuse-mulighed kunne noteres efter et lille kvarter, da Kasper Gyldenkærne var tæt på oven på et kontraløb.

Men den første gas begyndte at sive ud af Tuse-ballonen, da gæsternes Victor Gregor Rasmussen blev spillet fri og scorede.

Ikke længe efter kom Allerød foran 0-2 efter et mønsterangreb afsluttet af en af kampens profiler, angriberen Dino Kajasevic.

Selv om de dominerende nordsjællændere havde flere gode muligheder før pausen, lykkedes det Tuse at slippe til pausen uden de helt store skrammer.

Men allerede i første minut af anden halvleg forsvandt den sidste rest af spænding på Tuses regnvåde bane, da en af forrige spillerundes profiler, målmand Oliver Birk Jensen ikke fik clearet en tilbagelægning og måtte se Dino Kajasevic pille bolden fra ham og score til 0-3.

Nu var det for Tuse kun et spørgsmål om at forsvare sig bedst muligt, og det lykkedes da også nogenlunde indtil midt i havlegen, hvor gæsternes Sebastian Ysbæk fik solo og hamrede bolden i mål til 0-4.

10 minutter før tid lukkede og slukkede de velspillende gæster med Mads Nicolai Rems lidt tilfældige scoring.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk