26. september 2017
Jakob Skovgaard scorede to mål, da Odsherred slog Avedøre 4-1.
Jakob Skovgaard scorede to mål, da Odsherred slog Avedøre 4-1.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred på andenpladsen efter storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred på andenpladsen efter storsejr
Lokalsport - 10. september 2017 kl. 18:18
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TFC Odsherred vandt søndag 4-1 over Avedøre og indtager nu andenpladsen i danmarksseriens pulje 2 et point efter Vanløse, som holdet møder lørdag.

Odsherred startede for fuld tryk og efter under et kvarter førte holdet 2-0 og havde ramt stolpen.

Jakob Skovgaard scorede i det femte minut, da han fik en dybdebold efter en bolderobring midt på banen i venstre side.

I det 14. minut blev det 2-0, da Andreas Elkjær erobrede bolden helt oppe ved Avedøres hjørneflag og sendte den ind til Yousef Ghani,som scorede sikkert.

Derefter trak Odsherred sig tilbage på banen og lod gæsterne have bolden. De formåede nu ikke at komme frem til meget, men i det 29. minut sparkede Chris Lindskow et frispark direkte i mål til 2-1.

Så var kampen pludselig åben, og momentum lå hos gæsterne.

De kom ud til anden halvleg med en gejst, der mindede om Odsherreds åbning på første halvleg, og allerede i halvlegens andet minut var Ferman Olgun tæt på at udligne på et hovedstød.

Gæsterne fortsatte med at dominere spillet, men Odsherred havde de farligste chancer. Og i det 71. minut blev det 3-1, da Alexander Dige drev bolden frem i venstre side. Han sendte den ind til Oskar Skjold Pedersen, som ramte stolpen med sin afslutning, men bolden hoppede ud til Yousef Ghani, som let kunne gøre det 3-1.

Det lukkede reelt kampe, selv om gæsterne blev ved med rat presse på, og to minutter senere måtte Andreas Elkjær redde et langskud på stregen.

I slutminutterne var der chancer til begge hold, men de største til Odsherred. I overtiden fik Jakob Skovgaard en friløber fra midten af banen, og han gjorde det slutresultatet 4-1.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk