26. september 2017
12 mål i en kamp er meget - også i ungdomsfodbold. Holbæks U17-hold var dog ude for det lørdag, hvor de spillede 6-6 ude mod Thisted efter at have været foran 2-0 og bagud 5-2 og 6-4.
12 mål i en kamp er meget - også i ungdomsfodbold. Holbæks U17-hold var dog ude for det lørdag, hvor de spillede 6-6 ude mod Thisted efter at have været foran 2-0 og bagud 5-2 og 6-4.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målrekord i vanvidskamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målrekord i vanvidskamp
Lokalsport - 12. september 2017 kl. 13:36
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Øsende regnvejr betød et hav af forsvarsfejl, da Holbæks hold i U17 divisionen lørdag spillede en kamp med de usædvanlige cifre 6-6 ude mod Thisted.

U17 Divisionen er en landsdækkende eliterække for holdene lige under ligaen, og selv om der af og til kommer en målfest, er 12 mål i en kamp uhørt.

Ikke siden den 16. juni 2012 har der været så mange mål i en kamp i rækken. Dengang var Holbæk også involveret (under navnet Nordvest), men hjemmebanenederlaget til Haderslev på 0-13 er næppe noget, man tager frem i mange skåltaler.

Lørdag blev det da også til point i en kamp, hvor det i gennemsnit lykkedes for et af holdene at komme ned på modstanderens sidste tredjedel af banen to en halv gang hvert af de i alt 80 minutter.

Kigger man på kampforløbet, minder det også mest om en revolverduel.

Holbæk kom foran 2-0 efter tre minutter.

To minutter senere stod der 2-2.

Efter 12 minutter førte Thisted 4-2.

Efter 26 minutter stod der 5-2.

I det 36. minut scorede Holbæk to gange, så stillingen ved pausen var 5-4.

Anden halvleg blev mere afdæmpet. Thisted gjorde det hurtigt til 6-4, men i løbet af de sidste 12 minutter udlignede Holbæk til 6-6 og havde ifølge træner Klaes Egel Rasmussen flere chancer for også at have scoret til 6-7.

Kampen bød på fem dobbelte målscorere. Både Polat Sen og William Christtreu blev dobbelt målscorer for Holbæk, mens Rasmus Henriksen, Magnus Andersen og Otto Gregersen blev det for Thisted.

De sidste to mål blev scoret af Frederik Christensen og Benjamin Andersen.

- Vi henter to mål i de sidste 10 minutter, og det er vi glade for. Men vi er ikke tilfredse med, at vi ikke vinder over et hold, som vi er bedre end, siger Holbæks træner Klaes Egel Rasmussen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk