22. august 2017
Målmand Christian Mortensen, Sebastian Jensen (10). Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Målmand Christian Mortensen, Sebastian Jensen (10). Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk bombede sig til ny storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk bombede sig til ny storsejr
Opdateret 12. august 2017 kl. 18:50
Lokalsport - 12. august 2017 kl. 15:38
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Målene raslede ind i løbet af første halvleg, da Holbæk lørdag var på besøg hos Fredensborg i fodboldens danmarksserien. Syv af de otte mål blev scoret i de første 45 minutter, og med sejr på 6-2 gentog holbækkerne sejrscifrene fra sæsonpremieren mod Taastrup FC.

Fredensborg scorede først i mødet mellem de to 2. divisionsnedrykkere, men allerede efter otte minutter fik Holbæk-angriberen Jesper Halling udlignet. Mikkel Jensen øgede kort efter på en friløber, og Halling takkede for invitationen til startopstillingen med målene til 3-1 og 4-1. Fredensborg reducerede, inden Malte Sjørslev gjorde det til pausestillingen 5-2.

I anden halvleg var boldfordelingen mere lige, mens Fredensborg havde de største chancer. Fredensborg-anfører Kasper Antonsen bragede et langskud på overliggeren af Holbæk-målet, og Sebastian Jensen misbrugte et straffespark, som Holbæk-keeper Christian Mortensen reddede. Men indskiftede Torbjørn Billeskov tegnede sig for anden halvlegs eneste scoring.

- Vi startede sløvt, indtil deres mål var vi passive. Vi virkede ikke klar fra start, men fra 1-1 overtog vi stille og roligt og begyndte at spille fodbold, sagde Holbæks assistenttræner Lars Feist, der havde ansvaret på sidelinjen, fordi manager Morten Skovby afsonede en karantænedag efter bortvisning i tirsdagens pokalkamp.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk