26. september 2017
Simon Vallentin mener, Ditte Kammersgaard ikke er hurtig nok.
Simon Vallentin mener, Ditte Kammersgaard ikke er hurtig nok.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dropper både co-driver og næste løb trods førsteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dropper både co-driver og næste løb trods førsteplads
Lokalsport - 12. juli 2017 kl. 14:50
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rallykøreren Simon Vallentin fra Gislinge ligger på en førsteplads blandt de unge kørere efter de to første afdelinger af TER 2 Cup.

Tre uger før næste afdeling er det dog ikke forberedelserne til den afdeling, der fylder. For Vallentin har valgt at droppe både tredje løb i serien og sin co-driver Ditte Kammersgaard.

- Det er den økonomiske del. Det er ekstremt dyrt. Det er dobbelt så dyrt som at køre på fastlandet. Det ligger jo langt fanden i vold ude i vandet. Men jeg dropper det selvfølgelig ikke, hvis der kommer nogle ekstra sponsorer, fortæller Simon Vallentin om tredje afdeling, der skal køres på Madeira.

Han regner dog med, at de fleste andre af de unge kørere står i lignende økonomiske situationer, så afbuddet ikke får betydning i den samlede stilling.

Samtidig har han valgt at erstatte Ditte Kammersgaard med Ole Frederiksen fra Skibby som co-driver.

Simon Vallentin forklarer, at det er kemien imellem de to, der ikke har fungeret, og at Ole Frederiksen, som han kender fra tidligere, fra starten har været hans første prioritet.

Simon Vallentin ønsker ikke at gå i detaljer med problemerne med kemien, men giver alligevel et eksempel fra det seneste rally i Belgien.

- Der var en af prøverne i Belgien, hvor vi kørte notekørsel. Der trådte hun over min grænse. Vi har kun to gennemkørsler, og jeg er fuldt fokuseret på at få den bedste kørsel. Så begynder hun at diskutere, og så ryger mit fokus. Der viser hun, hun ikke helt kan være med, siger Simon Vallentin.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk