27. juli 2017
Løve-Høng håndbold. Line Kraul, i midten, Amalie Espensen, til højre. Foto: Peter Andersen
Løve-Høng håndbold. Line Kraul, i midten, Amalie Espensen, til højre. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bund slog top i lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bund slog top i lokalopgør
Lokalsport - 19. marts 2017 kl. 17:54
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bedømt ud fra tabellens stilling var det en af de større overraskelser, at bundholdet Løve-Høng søndag formåede at besejre tabeltoerne fra Holbæk med 27-23 kvindernes 3. division.

Måske var det værternes sidste opgør, hvor holdet med sejr over AG endegyldigt spillede sig fri af nedrykning, der gjorde udslaget i lokalopgøret. Løve-Høng spillede i hvert fald med stor selvtillid, og disciplinen var også på plads. Hjemmeholdet lod sig ikke slå ud af gæsternes føring fra kampstart til slutningen af anden halvleg, hvor Løve-Høng for første gang kom foran med 22-21.

To undertalsperioder for Løve-Høng i de næste minutter blev afgørende. For værterne vandt dem begge med 1-0, og da Holbæk gik i stå og blot scorede to mål i de sidste 13 minutter kunne hjemmeholdet køre triumfen i hus.

- Jeg er jo pavestolt. Det er lige nøjagtig det, vi har arbejdet med hele sæsonen. Line (Kraul, red), Lærke (Madsen, red.) og Eva (Roer Nielsen, red.) er alle 19-20 år, men spiller med så stor rutine. Og så havde vi en mur i kassen i form af Camilla (Skipper, red.), sagde en opstemt Løve-Høng-træner Christian Sørensen efter kampen.

Eva Roer Nielsen blev topscorer med 10 mål for Løve-Høng, mens Sara Alting tog samme titel med otte scoringer.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk