19. august 2017
Stefan Nordlund og Jakob Karlsen. Foto: Peter Andersen
Stefan Nordlund og Jakob Karlsen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedre form gav sejr til Lammefjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedre form gav sejr til Lammefjorden
Lokalsport - 12. marts 2017 kl. 18:58
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lammefjordens håndboldmænd kunne ikke få forskellen i række til at vise sig på måltavlen i første halvleg, da 3. divisionsholdet søndag havde besøg af tredjeholdet fra Rødby. Men i anden halvleg havde hjemmeholdet flere kræfter end modstanderne, og det førte til en sejr på 34-27 til Lammefjorden.

Der stod 16-15 på måltavlen efter de første 30 minutter, hvor Lammefjorden fik spillet sig til føringer på et, to og tre mål, men hver gang blev indhentet.

Efter 10 minutter af anden halvleg fik Lammefjorden den første firemålsføring, og selv om Rødby fik reduceret til stillingen 24-22 midt i anden halvleg, så fik Lammefjorden genskabt det store forspring og undgik dermed en tæt afslutning.

- Jeg tror, at Lammefjorden træner mere end os. De trykkede på i 60 minutter, og det er vi ikke vant til, sagde Rødby-træner Jacob Løye efter kampen.

Kampens forløb kommer ikke bag på Jakob Karlsen, der scorede fire mål for Lammefjorden.

- Det har været mønstret i hele sæsonen. Vi spiller lige i første halvleg og er i bedre kondition i anden, lød det fra Karlsen.

Lammefjorden har tre kampe tilbage og er på fjerdepladsen fire point efter Stjernen og fem point efter HC Odense og Dalby.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk