28. juli 2017
- Vil du skabe en flot og rolig flade, bør du kun plante én slags hornvioler i hver krukke, altankasse eller bed. Variationen kan du skabe ved at sætte flere krukker med forskellige farver af hornvioler sammen i en gruppe, siger Jeanette Roust Thysen i Haveselskabets nyhedsbrev.
gallery icon

Se billedserie

- Vil du skabe en flot og rolig flade, bør du kun plante én slags hornvioler i hver krukke, altankasse eller bed. Variationen kan du skabe ved at sætte flere krukker med forskellige farver af hornvioler sammen i en gruppe, siger Jeanette Roust Thysen i Haveselskabets nyhedsbrev.
Foto: Haveselskabet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hornvioler lyser op i forårshaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hornvioler lyser op i forårshaven
Opdateret 10. marts 2011 kl. 07:51
Liv og Puls - 10. marts 2011 kl. 07:24
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Når haven stadig er trist, brun og grå efter en lang vinter, så kan krukker med hornvioler hurtigt skabe farverig forårsstemning. Det skriver Haveselskabet.

Ifølge havearkitekt Jeanette Roust Thysen har hornvioler mange gode egenskaber.

- Hornvioler tåler frost godt og blomstrer allerede fra marts, og de bliver ved til midt på sommeren med en stor og vedvarende blomsterrigdom. Samtidig fås de i et væld af flotte farver. Kig derfor efter hornvioler, så snart vejret tillader dig at komme i jorden og plante bede og krukker til med disse fine forårsbebudere, lyder opfordringen fra Jeanette Roust Thysen i Haveselskabets nyhedsbrev ”Haven Weekend”.

Hornvioler er hårdføre planter. De kan falde lidt sammen i koldt vejr, men kommer fint igen, når temperaturen atter stiger.
Mange farvevariationer
Regnbuevioler er dyket frem både som ensfarvede, tofarvede, flerfarvede og tigerstribede, men rådet fra havearkitekten lyder, at lade være med at blande for meget. Det giver et broget udtryk.

- Vil du skabe en flot og rolig flade, bør du kun plante én slags hornvioler i hver krukke, altankasse eller bed. Variationen kan du skabe ved at sætte flere krukker med forskellige farver af hornvioler sammen i en gruppe, siger Jeanette Roust Thysen i Haveselskabets nyhedsbrev.

Hornvioler er også velegnede i havens bede fx som bunddække i et rosenbed.

- Plant hornviolerne med ca. 15-20 cm afstand og gerne i smågrupper af tre. I løbet af sommeren vokser planterne sammen og lukker for det meste frøukrudt. Samtidig holder de på jordens fugtighed uden at stjæle næring fra rosernes dybere rødder, fortæller Jeanette Roust Thysen i Haven Weekend.
Sådan passer du hornvioler
- Hornvioler trives de fleste steder fra halvskygge til fuld sol, men der udvikles flest blomster, når hornviolerne står i fuld sol

- Vand og gød lidt indimellem, men undgå, at planten sopper i vand, eller at jorden tørrer helt ud.

- Bliver planten ranglet, kan du klippe den lidt tilbage.

- Som hos andre blomster kan du fremme blomstringen ved at nippe gamle blomster af. Så bruger den kræfter på at sætte nye frem for at danne frø. Men den fortsætter også blomstringen udmærket, selvom den ikke nippes.

- Selvom hornvioler ofte sælges som sommerblomster, er de egentlig to-årige planter eller kortlivede stauder. Du kan få glæde af dine hornvioler igen til næste forår ved at plante dem ud i et bed, når krukkernes indhold skal erstattes af egentlige sommerblomster.

Kilde: Jeanette Roust Thysen, Haveselskabets nyhedsbrev
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk