22. september 2017
Olav Sejerøe fangede et udsnit af den store storkegruppe i linsen her på marken mellem motorvejen og Orehøjvej i det sydlige Gevninge. Foto: Olav Sejerøe
gallery icon

Se billedserie

Olav Sejerøe fangede et udsnit af den store storkegruppe i linsen her på marken mellem motorvejen og Orehøjvej i det sydlige Gevninge. Foto: Olav Sejerøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor storke-komsammen ved Gevninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor storke-komsammen ved Gevninge
Lejre - 16. august 2017 kl. 10:11
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op mod 40 storke landede på en mark ved Gevninge og skabte nærmest trafikkaos tirsdag eftermiddag og aften. Og flere af storkene er stadig på Gevninge-egnen onsdag formiddag, skriver DAGBLADET Roskilde onsdag.

Storkene spankulerede ikke blot rundt på en nyhøstet græsmark mellem motorvejen, Orehøjvej og Gevninge sent på eftermiddagen. De trak også ind over Gevninge by ved 20-tiden.

- Storkene slog ned sig på hustage og skorstene på den sydlige del af Skovager i Gevninge. Det var et utroligt syn, og jeg så helt sikkert flere storke i de få minutter, de var her, end jeg alt i alt har set i mit over 70 år lange liv, fortæller Keld Mortensen, der selv bor på Skovager.

Vivian Møller fortæller, at storkene befandt sig på marken ved Orehøjvej overfor Skullebjerg:

- Der var nærmest trafikkaos af folk, der ville fotografere, der iblandt mig! De gik lidt spredt, så det var svært at få et billede af alle på en gang. Det må næsten være de samme storke, som for en uges tid siden blev set på Orø, siger Vivian Møller.

Og det er med meget stor sandsynlighed rigtigt. Unge storke fra et stort storkeprojekt i Skåne er begyndt at trække sydover og kan i disse dage opleves over dele af Danmark.

Onsdag formiddag var der stadig storke på Gevninge-egnen. Arne Hardis observerede 12 storke ved halv ti-tiden på Grønbækgårds ager, på sydsiden af Lindenborgvej lige øst for Gevninge.

Se også DAGBLADET Roskilde onsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk