28. juni 2017
Køge er allerede kendt for kunst i det offentlige rum. Det fokus kan man for eksempel udbygge ved at have en pulje til markante gavlmalerier, lyder det i idékataloget. Her er det fra et projekt på Søndre Havn. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Køge er allerede kendt for kunst i det offentlige rum. Det fokus kan man for eksempel udbygge ved at have en pulje til markante gavlmalerier, lyder det i idékataloget. Her er det fra et projekt på Søndre Havn. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vægmalerier og vikinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vægmalerier og vikinger
Køge - 19. maj 2017 kl. 16:00
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mulighederne er mange når det handler om at skabe flere kulturelle tiltag i Køge Kommune. I forbindelse med den nye Kulturstrategi er der udarbejdet et idekatalog, der rummer mange forskellige forslag til mere kultur i kommunen.

Det kunne for eksempel være etableringen af et »ungekulturhus« på 2. salen i Borup Kulturhus eller musikundervisning for handicappede, hvor der laves særlig musikundervisning for handicappede og etableres et handicapband med det mål, at bandet skal forsøge at kvalificere sig til melodi grandprix for handicapbands. Måske kan Køge Kommune blive arrangør af et kommende grandprix.

Der er også en ide om en pulje til gavl- og passagemalerier. Kunst i det offentlige rum er i forvejen noget Køge Kommune er landskendt for. En udsmykning af bymidtens gavle og passager samt tunneller vil styrke den profil. Samtidig får borgerne en anderledes kunstoplevelse i det offentlige rum. Gavlmalerierne vil fungere som udflugtsmål og overraskelser i bymidten.

Køge Kommune kunne også være vært for en national børnebogsfestival, der kan bidrage til at sætte Køge Kommune på landkortet.

Der bliver selvfølgelig også peget på at udnytte områdets fortid som vikingeplads. Med fundet af Borgring skal Køge Kommune støtte op om udviklingen og her kan man for eksempel have aktiviteter som vikingemarked, vikingefestival eller andet.

Idékataloget er hverken finansieret eller politisk prioriteret, og idékataloget er således ikke en »handleplan«, understreger kultur- og idrætsudvalget, der senere på året vil se på, hvilke forslag der skal prioriteres i en egentlig handleplan.

Man kan se hele idekataloget ved at finde det på Køge Kommunes hjemmeside.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk