21. oktober 2017
Otte ud af 10 bygninger på Vemmedrupskolen bliver omgående lukket på grund af skimmelsvamp.
Otte ud af 10 bygninger på Vemmedrupskolen bliver omgående lukket på grund af skimmelsvamp.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor del af skole lukker på grund af skimmelsvamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor del af skole lukker på grund af skimmelsvamp
Køge - 05. september 2017 kl. 13:13
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er konstateret skimmelsvamp i otte ud af 10 bygninger på Vemmedrupskolen. De berørte bygninger tages ud af skolens drift med virkning fra i morgen, onsdag. Der er blevet lagt en plan for genhusning af eleverne, som skaber mindst mulig forstyrrelse i elevernes hverdag, og som forældre og medarbejdere er blevet orienteret om i dag. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Renovering af Vemmedrupskolen koster mindst 50 mio. kroner

I løbet af sommeren har håndværkere igangsat en planlagt renovering af kendte skader på Vemmedrupskolens tagkonstruktion. I den forbindelse blev der konstateret yderligere fugtproblemer der gjorde, at Køge Kommune bad Teknologisk institut om at tage prøver for skimmelsvamp.

Rapporten fra Teknologisk Institut ligger først endelig klar onsdag den 6. september. Men allerede nu lyder meldingen, at otte ud af 10 af skolens bygninger er ramt af skimmelsvamp af en sådan karakter, at de ramte bygninger skal lukkes ned »hurtigst muligt« - hvilket ifølge Teknologisk Institut giver en tidshorisont på en til to uger.

Køge Kommune har imidlertid valgt at lukke de bygninger hurtigere end det, og flytte eleverne til andre lokaliteter med det samme.

To bygninger er ikke ramt af skimmelsvamp - nemlig Hus 40 og Hus 60, der i dag huser Udskolingen og mellemtrinnet. I Hus 40 er skiftet to gipsplader efter anbefaling fra Teknologisk Institut.

Medarbejdere og forældre er blevet informeret om planen i dag, og herfra sætter skolens ledelse og personale gang i hurtigst muligt at vende tilbage til en hverdag, som eleverne kan genkende - blot i nye rammer.

- Det er en meget ulykkelig situation, som jeg er glad for, at vi nu har handlet hurtigt på, så snart vi havde svar på undersøgelserne. Det er godt, at skimmelsvampen er blevet opdaget, så vi kan komme af med den - og at vi på kort tid har skaffet faciliteter til elever og medarbejdere. Nu skal vi give medarbejderne ro, så de har en chance for at skabe ro hos de elever og forældre, der er berørt af, at deres skole lukkes delvist ned, siger skoleudvalgsformand Helle Poulsen.

Køge Kommune har gennem forløbet været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed (den tidligere embedslægeinstitution). Her har man ikke kunnet vurdere situationen før der forelå data fra undersøgelserne om, hvilken skimmeltype, der var tale om og i hvilke lokaler. En del af de informationer forelå mandag eftermiddag, og man ser med tilfredshed, at Køge Kommune reagerer hurtigere end de par uger, der ellers er anbefalingen.

- Med planen her gør vi hvad vi kan for hurtigst muligt at få eleverne væk fra de bygninger, som er inficeret af skimmelsvamp. Herfra lægger vi en plan for, hvor hurtige skolens bygninger kan renoveres, så lokalerne kan tages i brug igen, siger Henrik Laybourn, direktør i Børne- og Uddannelsesforvaltningen.

Mennesker reagerer meget forskelligt på skimmelsvamp. Hvis elever eller ansatte har symptomer (bl.a. irritation af slimhinder i næse og øjne, hoste og hæshed), bør man søge egen læge.

arrow Vemmedrup-elever skal gå i pavillon-skole
20. september 2017 kl. 13:37 Opdateret: kl. 13:37
arrow Enige politikere vil sende Vemmedrup-elever i »pavillon-skole«
13. september 2017 kl. 15:03 Opdateret: kl. 14:20
arrow Glæde over nye bøger: Lokale samler ind til eleverne fra Vemmedrup
12. september 2017 kl. 14:32 Opdateret: kl. 14:40

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk