23. oktober 2017
11-årige Noah Lequime fra Køge har en kronisk tarmsygdom, ADHD, autisme og neurologisk dysfunktion. Størstedelen af dagen er Noah sengeliggende, og han får ernæring gennem blodet via et såkaldt Centralt Vene Kateter (CVK) i brystkassen. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
11-årige Noah Lequime fra Køge har en kronisk tarmsygdom, ADHD, autisme og neurologisk dysfunktion. Størstedelen af dagen er Noah sengeliggende, og han får ernæring gennem blodet via et såkaldt Centralt Vene Kateter (CVK) i brystkassen. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagen om Noah: Hospital ændrede anbefaling efter kommunens spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om Noah: Hospital ændrede anbefaling efter kommunens spørgsmål
Køge - 11. august 2017 kl. 17:33
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Tidligere anbefalede vi, at det var sygeplejersker, der stod for plejeproceduren, men inden for det seneste halve år har vi ændret proceduren, så der ikke løber ernæring igennem CVK-droppet om natten. Derfor er der nu ingen plejeopgaver om natten. I stedet handler det udelukkende om at sikre, at Noah ikke trækker droppet ud. Dette kræver ikke en sygeplejerske.

arrow Læs også: Mor til handicappet barn: - Vi løber panden mod en mur

Sådan lyder forklaringen i dag fra Klaus Børch, der er ledende overlæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling, da DAGBLADET spørger til, hvilken pleje 11-årige Noah Lequime fra Køge har behov for.

Den anbefaling går stik imod tidligere anbefalinger fra hospitalet, på trods af at der ikke er sket nogen markant ændring af sygeplejen for den 11-årige dreng. Den nye anbefaling kommer efter, at Køge Kommune henvendte sig med en række spørgsmål til hospitalet den 29. juni.

DAGBLADET er ellers i besiddelse af flere breve fra Hvidovre Hospital til Køge Kommune, hvori læger og overlæger konkret anbefaler sygeplejersker hos Noah 24 timer i døgnet.

- Vi anbefaler, at Noah overvåges om natten, og at mor aflastes om dagen efter aftale. Begge dele af sygeplejersker med specielle kompetencer og med kendskab til Noah, står der blandt andet i et brev dateret til 18. marts 2015.

En måned senere henvender Hvidovre Hospital sig igen til Køge Kommune, da hospitalet er i tvivl om, hvorvidt de kan løfte opgaven med at oplære et sundhedsfagligt team, der består af SOSU-assistenter.

- Varetagelsen af barnets (Noah, red.) komplicerede problemstillinger vil efter vores vurdering kræve kompetencer svarende til en sygeplejerske, står der blandet i henvendelsen fra april 2015.

Klaus Børchs forklaring om, at man inden for de seneste seks måneder har ændret plejeproceduren, så der ikke løber ernæring gennem Noahs CVK-drop om natten, undrer drengens mor, Astrid Lequime. Hun fortæller, at den ændring skete for flere år siden.

Det bliver bakket op af et mødereferat fra februar 2016. Her fremgår det, at Noah ikke er tilsluttet CVK-droppet om natten, men at lægerne alligevel anbefaler sygeplejersker døgnet rundt i denne periode.

På mødet videregiver en af hospitalets læger en besked fra Vibeke Wewer, der er overlæge på Børneafdelingen, som påpeger »at det er vigtigt, at Noah har sygeplejersker hele døgnet og ikke (SOSU, red.)-assistenter om natten.«

Hvorfor har I ændret jeres anbefaling, når der ikke er sket en markant ændring af sygeplejen de seneste cirka halvandet år?

- Det kan jeg ikke svare på, men der ligger en faglig begrundelse bag, siger Klaus Børch, der påpeger, at han ikke har været en del af den daglige behandling af Noah, men at han har drøftet den nye anbefaling med den behandlende overlæge, Vibeke Wewer.

arrow »Urimelig lange« ventetider i flere sager om sårbare børn
14. september 2017 kl. 12:33 Opdateret: kl. 16:51
arrow Kommuner kan spare penge på forkerte afgørelser
16. august 2017 kl. 19:02 Opdateret: kl. 14:52

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk