20. august 2017
På Køge Gymnasium oplever man ingen problemer med alkohol og unge under 18 år, fortæller rektor Peter Schiødt. En ny rundspørge blandt danskerne viser ellers et lille flertal for at forbyde alkohol på ungdomsuddannelser. Foto: Jens Wollesen
På Køge Gymnasium oplever man ingen problemer med alkohol og unge under 18 år, fortæller rektor Peter Schiødt. En ny rundspørge blandt danskerne viser ellers et lille flertal for at forbyde alkohol på ungdomsuddannelser. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rektor afviser drukforbud:- Øl er en del af dansk kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor afviser drukforbud:- Øl er en del af dansk kultur
Køge - 18. maj 2017 kl. 15:32
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når en 16-årig tager på restaurant eller diskotek, er der ikke mulighed for at smide penge efter en kold fadøl. Befinder den 16-årige sig på en ungdomsuddannelse, er der mange steder rig mulighed for at købe alkohol til fester og andre arrangementer.

Ifølge en ny undersøgelse af Voxmeter, lavet for Blå Kors, er der dog en vis folkelig opbakning til at indføre et alkoholforbud på uddannelsesinstitutionerne. I undersøgelsen, hvor 1.008 repræsentativt udvalgte danskere er blevet adspurgt, svarede et flertal på 57,5 procent i Region Sjælland ja til at forbyde alkohol .

På Køge Gymnasium bliver der til fester og fredagscaféer solgt øl til de unge fra 16 år og opefter, og gymnasiets rektor mener ikke, at det er et problem.

- Vi oplever ingen problemer med det. De unge opfører sig pænt, og vi har stramme aftaler med dem, siger Peter Schiødt.

Han fortæller, at han for en måned siden var med til en fest på skolen, som var både »hyggelig« og »uden ballade«.

Gymnasiets rektor mener heller ikke, at et forbud mod alkohol vil have den store effekt.

- Hvis der kommer et fælles forbud, vil vi selvfølgelig overholde det, men jeg tror ikke, de unge ville drikke mindre af den grund. Der er ikke brug for sanktioner eller forbud, siger Peter Schiødt.

Han nævner selv et besøg på et gymnasie i Norge, hvor al alkohol var strengt forbudt. Et scenarie, som ifølge rektoren bunder i en kulturel forskel.

- Øl er en del af danske traditioner og dansk kultur, og på det punkt er der stor forskel på Danmark og Norge, påpeger Peter Schiødt.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk