26. september 2017
Lokalerne har tidligere været skænkestue og værtshus - nu åbner Christian Danielsen  Richters Ølstue.
gallery icon

Se billedserie

Lokalerne har tidligere været skænkestue og værtshus - nu åbner Christian Danielsen Richters Ølstue.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny ølstue i Richters Gård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ølstue i Richters Gård
Køge - 11. juli 2017 kl. 16:31
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den fredede bygning Richters Gård er kendt af alle, der færdes i Vestergade - men mange har aldrig været inde i de smukke lokaler fra 1600-tallet.

Det vil familien Danielsen nu gøre noget ved. Familien ejer bygningen og fra 1. august åbner Christian Danielsen og frue således Richters Ølstue i lokalerne. Daglig leder bliver parrets 19-årige søn Andreas og med åbningstider, der følger det lokale forretningsliv, er målgruppen klar.

- Vi synes, bygningen er smuk og det håber vi også, andre synes. Vi siger lidt for sjov, at vi vil lave et pasningssted for voksne. Når mor og far er ude at handle, kan han få sig et hvil og en øl, mens hun går videre. Eller måske kan hun få sig et glads rosé, mens han går i Hifi butikken. Vi gør det her, fordi vi gerne vil vise bygningen frem, siger Christian Danielsen.

Christian Danielsen håber, at husets historie og en helt basal trang til et godt glas øl, vin eller en sodavand i hyggelige omgivelser vil få mange til at kigge indenfor. Indtil videre har Richters Ølstue lavet aftale om leverancer af 20 forskellige slags øl. Danielsen ser således ikke Richters Ølstue som en konkurrent til eksempelvis Hugos Kælder, der har flere hunderede varianter.

- Det er jo historiske og hyggelige lokaler. Vi ser os selv som et supplement - Vestergade har jo ikke en ølstue og der kommer rigtig mange forbi. Og så er det jo en fordel, at vi ejer bygningen - vi skal ikke tjene en husleje hjem, konstaterer Christian Danielsen.

Richters Ølstue åbner 1. august og har åbent på hverdage fra 11 til 19, lørdag fra 10 til 21 og søndag fra 12 til 17.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk