23. juni 2017
Kommunen råder Frank Poulsen til at få foretaget profesionelle støjmålinger omkring Zonen i Borup. Foto: Lars Andersen
Kommunen råder Frank Poulsen til at få foretaget profesionelle støjmålinger omkring Zonen i Borup. Foto: Lars Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen: Der er behov for nye støjmålinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen: Der er behov for nye støjmålinger
Køge - 21. april 2017 kl. 18:12
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

BORUP: Som beskrevet her på siderne lige før påske, så er der igen ballade omkring det nye forsamlingshus Zonen på Bækgaardsvej i Borup.

To naboer har klaget til kommunen over støj fra fester i forsamlingshuset, og Køge Kommune har efter et møde med Zonens ejer, Frank Poulsen, bedt ham om at få lavet en ny støjmåling.

Frank Poulsen føler sig på sin side ikke helt fair behandlet, fordi kommunen tilsyneladende ikke vil acceptere hans egne støjmålinger, men godt vil reagere på naboernes tilsvarende målinger.

- Det handler faktisk ikke om målingerne fra hverken den eller den anden part, forklarer Susan Bladt, der som teamkoordinator i Køge Kommunes miljøafdeling sidder med den konkrete sag om Zonen

- Der er forhold i sagen, der gør, at vi er nødt til at bede om dokumentation for, at den pågældende bygning kan tilbageholde støjen, hvis der bliver spillet høj musik.

- Når vi ikke kan afvise, at grænseværdierne for støj er overskredet, så er vi nødt til at tage selve henvendelsen fra naboerne alvorligt og få sagen undersøgt - herunder indhente ydereligere oplysninger fra Frank Poulsen siger Susan Bladt.

Frank Poulsen har ellers for nylig fået lavet ekstra lydisolering af portene i den gamle Falck-station, og samtlige vinduer i bygningen er også skiftet ud for at mindske støjen.

- Det er også virkeligt gode initiativer, men vi er ganske enkelt nødt til at se effekten dokumenteret, og det kan kun ske ved, at der bliver foretaget nogle professionelle støjmålinger, hvilket i øvrigt er helt normal procedure, siger Susan Bladt.

- På den baggrund har vi i første omgang anbefalet Frank Poulsen, at han gennemgår bygningens facadeåbninger - især døre, porte og vinduer - og derefter får foretaget nogle målinger af en professionel støjrådgiver.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk