22. juli 2017
Op til Modern Jazz Days 2017 har festivalen spurgt tre lokale personligheder fra Køge om deres forhold til blandt andet jazz. Her er det SF-politiker Jacob Mark
Op til Modern Jazz Days 2017 har festivalen spurgt tre lokale personligheder fra Køge om deres forhold til blandt andet jazz. Her er det SF-politiker Jacob Mark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendisser swinger til moderne jazz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendisser swinger til moderne jazz
Køge - 17. maj 2017 kl. 10:04
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 19. maj skydes den 6. version af jazzfestivalen Modern Jazz Days i gang på Søndre Havn.

Festivalen i Køge har gennem årene tiltrukket en stadig større skare af forventningsfulde musikelskere, som kommer for at opleve den gode stemning, den nye musik og den helt særlige festival-vibe. Festivalen har som optakt til den kommende weekend talt med tre forskellige Køge-personligheder om deres forhold til Jazz, koncertoplevelser og byens kulturliv.

Den første er sognepræst Signe Asbirk fra Sct. Nicolai kirke i Køge.

MJD: Kan du sætte ord på dit forhold til jazz og improvisation?

- Jazz er noget med hele tiden at gå nye veje, udfordre det eksisterende, flytte grænser. Jeg kan godt lide det dér cross-over element, der tit er i jazz. Musik, mennesker og instrumenter der bringes sammen på overraskende måder og skaber noget nyt sammen - det kan der komme noget rigtig godt ud af. Improvisation er leg og lydhørhed - at gå på opdagelse sammen. Lidt ligesom i eventyrene, hvor det handler om at drage af sted hjemme fra, fare vild i den store skov og så vende hjem igen - lidt klogere end da man tog af sted. Det kræver mod og opfindsomhed at improvisere, det er at begive sig ud i ukendt land. Man ved aldrig hvad der venter bag den næste tone.

MJD: Hvad er en god koncert/festival oplevelse for dig?

- Det er når det hele spiller sammen - musikken, publikum, rammerne, vejret, noget godt at spise og drikke, hele stemningen. Musikken er i centrum, men den gode koncertoplevelse er noget vi skaber sammen. Musikkerne kan spille nok så godt, men hvis lydmanden er elendig og publikum uoplagt, daler energien. Jeg kan godt lide, når der er god kontakt mellem musikerne og publikum - hvis musikerne fortæller lidt om, hvad der har inspireret dem osv. Det kan være med til, at man får åbnet øjne og ører op for nye sider af musikken.

MJD: Ser du en relation mellem Køge og Modern Jazz Days og bidraget til kulturlivet i Køge Kommune og omegn?

- Jeg bor i København nu, men flytter snart til Køge. En morgen sad jeg hjemme i min lejlighed på 4. sal og læste avis, Politiken - som vist godt kan kaldes for lidt af en "københavner avis". Pludselig var der den her helsides annonce for Modern Jazz Days i Køge med fede navne og et progressivt program. Lige dér begyndte jeg at glæde mig endnu mere til at flytte til Køge - for det er da fedt at bo et sted, hvor der både er mere lys og luft end i storbyen, gode indkøbsmuligheder med torvedag og alle butikkerne, og så også et levende kulturliv. Det er med til at gøre Køge til at attraktivt sted at bo og leve.

MJD: Hvad glæder du dig mest til ved Modern Jazz Days 2017?

- Det er måske lidt kedeligt at sige, men nu gør jeg det alligevel: Jeg glæder mig til at høre den danske guitarist Mikkel Ploug sammen med saxofonisten Mark Turner fra USA i Køge Kirke lørdag aften. Det er sådan et lækkert cross-over af noget dansk og internationalt, og af noget helt friskt moderne jazz i det gamle stemningsfulde kirkerum. Så glæder jeg mig også til Rest in Beats - de fik fantastisk omtale da de spillede på SPOT festival, så dem er jeg spændt på at høre. Og så har de nogle gode tekster på dansk - det er altid inspirerende at høre.

Moden Jazz Days har også talt med folketingsmedlem Jacob Mark (SF)

MJD: Kan du sætte ord på dit forhold til jazz og improvisation?

- For mig er jazz en ventil fra frustrationer og stress. Jeg hører altid jazz, når jeg slapper af, laver mad, rydder op, eller når jeg skal sidde og overveje noget. Jazz er ubekymret og frit, og det tror jeg netop er fordi improvisation er en så naturlig del af jazzen. Det betyder også, at man selv føler sig fri, når man hører det.

MJD: Hvad er en god koncert/festival oplevelse for dig?

- En god koncert er en koncert, hvor publikum og de mennesker, der er på scenen, finder sammen. De bedste koncertoplevelser, jeg har haft, er dem, hvor publikum elsker at høre kunstneren, og hvor kunstneren elsker at spille for publikummet. Og så er det fedt at dele en god oplevelse med nogle andre, der føler det samme. Så flere mennesker på samme sted, ser brænder for den pågældende kunstners musik er vigtigt.

MJD: Ser du en relation mellem Køge og Modern Jazz Days og bidraget til kulturlivet i Køge Kommune og omegn?

- Modern Jazz Days sætter Køges kulturliv på dagsordenen. Der bliver lagt mærke til den i de musiske miljøer i store dele af Danmark, og det synes jeg er fedt. Modern Jazz Days er også med til at vise en del af Køges bydel frem, som fortjener at blive set af flere, og som kommer til at summe af meget mere liv i fremtiden.

MJD: Hvad glæder du dig mest til ved Modern Jazz Days 2017?

- God musik, den gode stemning og kolde øl.

Den sidste i rækken af lokale personligheder, der giver sit besyv med er humorist, musiker og formand for Borup Kinos bestyrelse: Søren Rislund

MJD: Kan du sætte ord på dit forhold til jazz og improvisation?

- Jeg har egentlig ikke et forhold til jazz, men jeg har gennem årene spillet sammen med en del jazmusikere og det der har været gennemgående har været den fordomsfrihed, de er gået til musikken med. Jeg har spillet meget med blandt andre guitaristen Pierre Dørge, som er en stor helt i jazzkredse, med legenden Hugo Rasmussen og multimennesket Ole Fick. Jeg har stor respekt for deres musiske kunne, selv om jazz, især den de ofte spiller i forbindelse med Modern Jazz Days bliver lidt for tyst til min smag. Jeg kan lide rock.

MJD: Ser du en relation mellem Køge og Modern Jazz Days og bidraget til kulturlivet i Køge Kommune og omegn?

- synes generelt at musikudbuddet i Køge Kommune er lidt for mainstream. På den konto er der point til Modern Jazz Days for at turde være anderledes. Det er godt med en festival der vil noget andet. Hvis jeg skulle ønske mig noget mere, så var det at festivalen gik skridtet videre og rekrutterede bredere i musikmiljøet. Jeg gad f.eks. godt høre en Allan Olsen i en crossover på en kommende festival.

Hele programmet kan læses på www.modernjazzdays.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk