25. september 2017
Generelt er der politisk velvilje i Køge Kommune til at bruge flere penge på hurtigere busdrift på tværs af Køge Kommune. Fire millioner kroner ekstra kan blive udfaldet af de igangværende budgetforhandlinger. Arkivfoto
Generelt er der politisk velvilje i Køge Kommune til at bruge flere penge på hurtigere busdrift på tværs af Køge Kommune. Fire millioner kroner ekstra kan blive udfaldet af de igangværende budgetforhandlinger. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hurtigere bus på tværs af Køge: Partier klar med ekstra millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hurtigere bus på tværs af Køge: Partier klar med ekstra millioner
Køge - 11. september 2017 kl. 16:02
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

4.000.000 kroner.

Så mange ekstra penge er Socialdemokraterne i Køge villige til at investere i ny og bedre busdrift på tværs af kommunen. Det fortæller byrådsmedlem Erling Larsen (S).

arrow Læs også: Bedre busdrift: Kortere rejsetid får politisk opbakning

Sammen med resten af teknik- og miljøudvalget i Køge Kommune drøftede han torsdag ønsket fra en borgergruppe om at ændre busruterne 245 og 242. Forslaget, der inkluderer fire buslinjer, har tidligere været forbi udvalget, men nu har forvaltningen fået Movia til at regne på ruternes pris.

Efter at have set på økonomien er Socialdemokratiet klar til at afsætte flere penge i budgettet til bustrafikken.

- Vi er nødt til at sætte fokus på, at der skal afsættes flere midler til busdrift de kommende år, siger Erling Larsen og uddyber:

- Vi er klar med fire millioner kroner, og så må vi prøve at se, hvordan vi kan få tingene til at hænge sammen, så vi kan få bedre sammenhængskraft i kommunen.

Udvidelsen af bus 245, der kører fra Borup, Ejby og Salbyerne mod Ølby og Køge Station, bliver vurderet til at koste 18-19 millioner kroner årligt. Derimod regner Movia med, at 242-udvidelsen, der i store træk dækker Ejby, Lille Skensved og Ølby Station, vil koste 4,8 millioner kroner årligt.

I Venstre ser man også et behov for at finde flere penge til busdriften.

- Vi ved, at der næste år åbner en ny Køge Nord Station, og den skal vi have forbundet på anden vis, så der er forbindelse til uddannelsesinstitutionerne, det nye sygehus og STC. Derfor er vi nødt til at finde flere penge, så området kan få tilført flere midler, siger Mette Jorsø (V), formand for teknik- og miljøudvalget.

Hun fortæller, at man har inviteret borgergruppen til et møde i næste uge om mulighederne i busdriften.

- Vi vil bede dem om at præcisere, hvad der er de vigtige linjer i det her forslag, og hvad de præcist ønsker, udover en hurtigere rute fra Borup til Køge, siger Jorsø.

Venstre-politikeren vil afvente forvaltningen og budgetforhandlingerne, inden partiet konkret sætter ord på et beløb til busdriften.

- Men i forhandlingerne har forvaltningen spillet ind med omkring fire millioner kroner, og det er umiddelbart realistisk at finde i budgettet. Men det skal et flertal være enige om, påpeger Mette Jorsø.

arrow Nyt oplæg: Rejsetid kan forkortes markant fra vest mod øst
27. juli 2017 kl. 14:53 Opdateret: kl. 11:57
arrow 527 stemmer råber op om bedre busdrift
26. maj 2017 kl. 15:14 Opdateret: kl. 13:24
arrow Hundredvis af borgere samler sig for bedre busdrift
10. maj 2017 kl. 11:50 Opdateret: kl. 11:50

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk