30. april 2017
På bare 2017 er Skandinavisk Transport Center i Køge gået fra at være en bar mark til at blive Danmarks størst transportcenter. Salget af jordarealer er eksploderet i de senere måneder og centeret har allerede flere planer om på sigt at udvide. Illustration: Køge Kommune
På bare 2017 er Skandinavisk Transport Center i Køge gået fra at være en bar mark til at blive Danmarks størst transportcenter. Salget af jordarealer er eksploderet i de senere måneder og centeret har allerede flere planer om på sigt at udvide. Illustration: Køge Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks største: Kæmpe transportcenter melder udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks største: Kæmpe transportcenter melder udsolgt
Opdateret 16. februar 2017 kl. 07:55
Køge - 15. februar 2017 kl. 00:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rekordsalg af erhvervsjord i Køge betyder, at Skandinavisk Transport Center nu kan kalde sig Danmarks største transport- og logistikcenter. Nu udvider transportcenteret sine arealer, oplyser Køge Kommune i en pressemeddelelse sendt til DAGBLADET.

De seneste fire måneder er der solgt næsten 300.000 m2 erhvervsgrunde, som i runde tal svarer til 42 fodboldbaner. Det er salgsrekord og et godt billede på den udvikling, kommunen oplever i disse år. Flere og flere virksomheder flytter til Køge, som ligger geografisk godt med direkte adgang til det europæiske motorvejsnet, kæmpe erhvervshavn og tæt på København, Hamborg og Malmø.

Senest har PostNord flyttet sit logistiklager til Køge, og planlægger nu at lægge endnu mere af koncernen i Køge Kommune. Lidl og Netto er allerede flyttet ind og medicinalvirksomheden Nomeco er ved at bygge i transportcenteret.

I år 2000 var der en bar mark. I dag rummer STC 30 distributions-, lager-, service- og logistikvirksomheder. Skandinavisk Transport Center har i dag en udstrækning på cirka 1,7 millioner m2, hvilket svarer til cirka 240 fodboldbaner. Det nye område bliver på 700-800.000 m2, og når det er fuldt udbygget, når STC op på 2,5 mio. m2 og bliver dermed Danmarks største transport- og logistikcenter.

Det ser lyst ud for Køge, mener direktør for Skandinavisk Transport Center, Thomas Kampmann:

- Vi tilbyder virksomhederne moderne faciliteter, plads til at bygge og let adgang til markeder i Danmark, Sverige, Tyskland og resten af Europa. Det er unikt i Danmark. Det har styrket vores position i det danske transport- og logistiksystem, og jeg tror på, at de vigtige markeder i Nordeuropa er indenfor rækkevidde, udtaler han i pressemeddelelsen.

De nye virksomheder genererer 3.000 nye arbejdspladser og endnu flere i de kommende år. Sammen med de mange nye arbejdspladser, der kommer med åbningen af det nye universitetshospital, regner kommunen med 10.000 nye arbejdspladser og ca. 8.000 nye borgere de næste 10 år.

Fra borgmester Flemming Christensen (K) lyder det:

- En væsentlig del af forklaringen på Køge Kommunes succes er den gode infrastruktur, udvidelsen af erhvervshavnen, men også de vilkår, vi tilbyder virksomhederne. Skatten er lav, der er ingen dækningsafgift, og vi hjælper dem med effektiv og smidig sagsbehandling, udtaler han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk