25. marts 2017
Anders Steen Hansen er fast mand bag klaveret hos mange danske topkunstnere - og i sit eget lydstudie. Foto: Lars Andersen
gallery icon

Se billedserie

Anders Steen Hansen er fast mand bag klaveret hos mange danske topkunstnere - og i sit eget lydstudie. Foto: Lars Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anders laver vellyd til både Lis og Linda

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders laver vellyd til både Lis og Linda
Køge - 18. marts 2017 kl. 12:00
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Laila Hjorth står foran mikrofonen med sit ikke særligt klædelige brudeslør og knuger sig hænder.

- Jeg er så nervøs. Mærk mine hænder - de iskolde, siger hun.

Rundt omkring står de smilende og fnisende veninder, som han set frem til denne del af Lailas polterabend.

Nu skal der nemlig synges.
Vi er i Anders Steen Hansens private lydstudie i Ølsemagle, og mens han tæller ned, gør Laila sig klar til at synge for på Dodo and the Dodos klassiker »Vågner i natten«.

Og det vender vi tilbage til.
For 36-årige Anders Steen Hansen har musikken og især klaveret været i centrum det meste af hans liv.

- Jeg begyndte egentlig til trommer som 10-årig, men min lærer var klassisk uddannet, og jeg mistede hurtigt lysten til at sidde og læse noder og lave hvirvler på en øveblok, fortæller han.

- Heldigvis kunne mine lærer også spille klaver, og det viste sig jo at være min rette hylde.

Anders fulgte den slagne vej via Køge Musikskole, MGK (musikalsk grundkursus, red.) og konservatoriet i København, hvor han var færdig i 2006.

- Siden har jeg så faktisk levet af at spille og har været på turné med blandt andre Rasmus Seebach, Burhan G, Sanne Salomonsen og Christopher, og senest var vi på tur med Noah, fortæller han.

- Det handler jo om, at man får vist i starten, hvad man kan, og så får man ellers job via jungletrommerne.

- Vi er faktisk ikke så mange keyboardspillere herhjemme, og så er jeg måske også lidt ekstra efterspurgt, fordi jeg også kan synge kor, siger Anders.

Karrieren bag tangenterne har også hørt ham ind i den eftertragtede tv-verden, hvor han er kapelmester for bandet i Michael Meyerheims talkshow, og så er han med til de nervepirrende bootcamps i X Factor.

- Her gælder det om virkelig at være skarp, for det er jo kun mig som akkompagnetør og den enkelte solist, der så skal vise sig god nok til at komme med i X Factors liveshows, forklarer Anders.

For fire år siden blev Anders far til sønnen Casper, og familien blev hurtigt enige om, at det var på tide at sige farvel til stenbroen.

- Vi fandt det her dejlige sted lidt uden for Køge, hvor vi både er lidt væk fra København og alligevel tæt på, siger han.

- Og så har jeg en dejlig base, hvor jeg rigtigt kan koble af, når jeg har været på turné.

Basen er så også blevet udvidet med et totalt professionelt lydstudie i husets ene ende, hvor Anders kan få lov til at »lege«.

- Jeg har hjulpet Martin Brygman med noget sang og lavet forskellige ting med Lis Sørensen, så det er bestemt ikke kun for sjov, siger han.

- Jeg vil tro, at omkring 70-80 procent af opgaverne er med profesionelle, og så kører jeg med lidt billige tilbud, så almindelige mennesker kan komme forbi og for eksempel få indspillet en sang med en særlig betydning eller til lidt sjov og ballade.

Og så er vil tlilbage ved Linda med brudesløret.

Hun får hurtigt glemt nerverne, og da omkvædet til »Vågner i natten« først spiller løs, kan man godt høre, at hun til daglig er musiklærer, for der bliver sunget igennem, så selv Anders Steen Hansen ser imponeret ud.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk