29. maj 2017
Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen nærmer sig afslutningen, men trafikanterne må også i denne weekend væbne sig med tålmodighed. Foto: Elmer Madsen
Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen nærmer sig afslutningen, men trafikanterne må også i denne weekend væbne sig med tålmodighed. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ååhh nej: Regn forsinker vejarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ååhh nej: Regn forsinker vejarbejde
Køge - 21. april 2017 kl. 10:18
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trafikanter på Køge Bugt Motorvejen må finde lidt mere tålmodighed frem i denne weekend.

Vejdirektoratet oplyser, at regn i påsken betød, at asfaltarbejderne ikke nåede så langt som planlagt. Det skriver DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske.

Det betyder, at frakørsel 32 ved Køge i retning mod København er spærret igen fra i aften til mandag den 24. april klokken 5.

Trafikanterne kan i stedet benytte frakørsel 31B mod Køge N.

Også kort før sammenfletningen af Syd- og Vestmotorvejen vil begge motorveje kun have et kørespor i denne weekend, og når man er kommet ud på Køge Bugt Motorvejen vil trafikken derefter blive ledt i det inderste og det yderste spor forbi asfaltarbejdet.

Vejdirektoratet oplyser endvidere, at der kan forventes længere rejsetid i retning mod København, fordi asfaltarbejdet formentlig vil betyde køkørsel.

Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor på den 14 kilometer lange strækning mellem Greve S og Køge begyndte i 2012.

Det igangværende asfaltarbejde er det sidste, som mangler.

Dernæst skal der monteres vejudstyr på den sidste del af vejstrækningen, og så er trafikanternes trængsler overstået.

Køge Bugt Motorvejen er den mest trafikerede vej i Danmark med et gennemsnit på omkring 100.000 køretøjer i døgnet.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk