21. oktober 2017
Liberal Alliance og Nye Borgerlige har indgået en aftale om at pege på LA-spidskandidat Jeppe Lindberg som borgmester.
Liberal Alliance og Nye Borgerlige har indgået en aftale om at pege på LA-spidskandidat Jeppe Lindberg som borgmester.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye Borgerlige vil pege på Jeppe Lindberg som borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye Borgerlige vil pege på Jeppe Lindberg som borgmester
Køge KV17 - 07. oktober 2017 kl. 10:00
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bliver Nye Borgerlige repræsenteret i Køge Byråd, vil de pege på Liberal Alliances spidskandidat Jeppe H. Lindberg som borgmester. Sådan lyder meldingen fra de to partier, som nu indgår valgforbund.

Aftalen mellem Liberal Alliance og Nye Borgerlige er ikke kun et valgteknisk samarbejde. Allerede nu går Nye Borgerlige ud med meldingen om, at Liberal Alliances spidskandidat Jeppe H. Lindberg, også er deres borgmesterkandidat.

- Som tingene ser ud lige nu, vil vi pege på Jeppe Lindberg, men der er ikke nogen nedskrevet aftale, og det kommer også an på, hvordan det går på valgnatten, siger Nye Borgerliges formand i Køge, Martin Knudsen, som i hvert fald ikke er særlig tiltrukket af de blå alternativer.

- Vi ser ikke nogen borgmesterkandidat i hverken Venstre eller Konservative. Det skyldes historikken i de dårlige sager og deres positive indfaldsvinkel til blandt andet Køge Idrætspark, hele situationen omkring det nye centrum, indkøbscenter, adgang til havnen og parkeringsproblematikken, mener Martin Knudsen.

Nye Borgerlige-formanden er dog ikke i tvivl om, at partiet vil pege på en blå borgmester, hvis ikke der er bred opbakning til Lindberg.

Spørgsmålet er så imidlertid, om Nye Borgerlige, der stiller op til kommunalvalg for første gang, får stemmer nok i Køge til et sæde i byrådet.

Fragmenteringen i blå blok betyder dog heller ikke, at Liberal Alliance er usikre på, at de foretrækker en blå borgmester, hvis det ikke lykkes at få opbakning til Jeppe Linberg som borgmester.

- Vi er et borgerligt parti, og vi går selvfølgelig efter, at det skal være en blå borgmester de næste fire år. Men vi understreger, at det handler om, at vi får gennemført så meget som muligt af vores politik, siger Kim Lindsø Thelin, der er vælgerforeningsformand for Liberal Alliance i Køge.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk