24. oktober 2017
Lørdag holdt Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening sin årlige gymnastikopvisning i Gørlev Hallen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Lørdag holdt Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening sin årlige gymnastikopvisning i Gørlev Hallen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Fuldt hus til gymnastikopvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Fuldt hus til gymnastikopvisning
Kalundborg - 11. marts 2017 kl. 19:01
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag eftermiddag var der fuldt hus i Gørlev Hallen, da Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening holdt sin store årlige gymnastikopvisning, for at markere afslutningen på denne sæson.

Foreningen har omkring 325 medlemmer og stillede med seks hold til lørdagens opvisning. Desuden deltog tre gæstehold med deres egne opvisninger, og derudover var næsten 450 tilskuere mødt op.

Første indslag denne eftermiddag, var en gymnastikopvisning med elever fra Gørlev Idrætsefterskole.

- Vi samarbejder med Gørlev Idrætsefterskole og Vestsjællands Idrætsefterskole, der skiftes til at være med til opvisningen hvert andet år. Mange af børnene glæder sig meget til at se efterskoleelevernes opvisning. De er nogle år ældre, og de er meget dygtige. På en måde kan man godt snakke om, at de er en slags forbilleder for børnene. Mange af vores børn ender også selv med at tage et år på efterskole, siger formand for Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening Nina Nielsen.

Selvom gymnastikopvisningen er den officielle sæsonafslutning i Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening, så har foreningen dog flere aktiviteter til forårs- og sommersæsonen.

- Vi hedder Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening, og nu arbejder vi på, at lægge mere vægt på ungdommen, så det ikke kun er gymnastikken, der fylder, fortæller formanden.

Blandt de nye aktiviteter, er blandt andet et forsøg med e-sport.

- Andre steder har man haft succes med e-sport, når det gælder om at mobilisere især de unge drenge, så to af vores yngre bestyrelsesmedlemmer er ved at stable et arrangement på benene, som vi kalder Socialan. Det bliver et lan-party med computerspil på Gørlev Bibliotek den 31. marts, siger Nina Nielsen.

Vinde Helsinge Gymnastik og Ungdomsforening planlægger også at holde en kystlivredder skole i sommerferien.

- Det bliver bare en af flere sommeraktiviteter. Vi planlægger at holde flere arrangementer, der gerne skal kunne samle hele familien. Det kan være kajak sejlads, cykling, løb eller leg på stranden. Alt efter hvordan vejret arter sig, og hvad der er interesse for, siger Nina Nielsen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk