30. april 2017
Svend Erik Jørgensen (tv.) og Lene Salbo fra Bulbrogård sammen med Forskningsprofessor Lars Jørgensen i april 2016. Foto: Josefine Franck Bican, Nationalmuseet
gallery icon

Se billedserie

Svend Erik Jørgensen (tv.) og Lene Salbo fra Bulbrogård sammen med Forskningsprofessor Lars Jørgensen i april 2016. Foto: Josefine Franck Bican, Nationalmuseet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sølvskat fundet ved Tissø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sølvskat fundet ved Tissø
Opdateret 15. februar 2017 kl. 16:04
Kalundborg - 15. februar 2017 kl. 12:30
Af Jan Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er fundet en fjerde sølvskat i området ved kongsgården på Tissøs bred. Det er Rene Klint Larsen fra Reersø, der med sin metaldetaktor fandt frem til skatten.

arrow Læs også: Vikingemarked sætter rekord

Hans makker, Flemming Nielsen fra Gørlev, fortæller, at de havde gennemsøgt markerne i området en snes gange gennem en snes år.

- Men den dag gik vi kort efter, at landmanden havde pløjet marken, og så fandt Rene dem, fortæller Flemming Nielsen.

Fundet skete i 2015, men har været holdt hemmeligt indtil onsdag klokken 10.30, hvor den pågældende mark og op mod ialt 28 hektar jord blev opkøbt af Nationalmuseet, Naturstyrelsen og Kalundborg Kommune ved en underskrift-seance med to lokale lodsejere på Fugledegård Formidlingscenter, der ligger ved den kongsgård, der blomstrede under vikingetiden.

Fundet består af 213,13 g sølv, fordelt på 262 små fragmenter, samt et enkelt meget lille stykke guld, 0,22 g, skriver Josefine Franck Bican, der er forskningsassistent ved Nationalmuseet, i en pressemeddelse.

Sølvet består hovedsageligt af dirhems, det vil sige arabiske mønter. Ud af de i alt 188 fundnumre af dirhems er bare de otte af dem hele. Hertil et fragmenteret stykke af et spænde af såkaldt Terslev-type, der daterer skatten til 900-årene. Små stykker bark viser, at tingene lå i en lille trææske.

Skatten er fundet på samlingspladsen syd for Bulbrogårdkomplekset på Tissøs vestbred.

- Den blev gravet frem af Nationalmuseet og Museum Vestsjælland i efteråret 2015, og det kunne vi gøre ved en bevilling fra Kulturstyrelsen og med stor og uvurderlig hjælp fra Kalundborg Arkæologiforening, fortæller hun.

Dens fremkomst viser, at pladsen er udsat for nedslidning, da ploven har trukket den frem.

Netop det område, hvor den ny sølvskat er fundet, er et af de områder, der blev opkøbt.

Fremkomsten af skatten i 2015 viser, at jorden med stor sandsynlighed gemmer på mange flere arkæologiske overraskelser, siger Josefine Franck Bican.

Nationalmuseet har ved nu afdøde forskningsprofessor Lars Jørgensen gennem mange år foretaget udgravninger på områderne vest for Tissø. Her lå gennem århundreder en af yngre germansk jernalders og vikingetidens mest markante residenser, efter alt at dømme sædet for en småkonge, hedder det i arkæologkredse.

Der er ved udgravninger siden 1995 fundet mere end 12.000 metaloldsager i området, herunder flere guld- og sølvskatte.

- Den enestående bebyggelse, som vikingernes kongsborg udgjorde, dækker 52 hektar, og måske var den et af støttepunkterne for både den lokale magtelite og for den centrale kongemagt, der voksede frem i anden del af 900-årene.

Det sagde Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, blandt andet i sin tale ved underskrivningen af jordoverdragelsen.

Her overdrog Svend Erik Jørgensen og Lene Salbo fra Bulbrogård og Jørn og Tine Jervelund fra Kalmergården ialt cirka 28 hektar til bevarelse af de kulturhistoriske skatte.

Ideen til overdragelsen kom for tre år siden, da blandt andre den nu afdøde forskningsprofessor Lars Jørgensen stod i området med en gruppe. Synet af den høje sol og tre havørne fik nogen til at spekulere på, hvad det ville koste at købe jord her. Og sådan begyndte det, fortalte Per Kristian Madsen i sin tale.

Svend Erik Jørgensen fortæller, at han holdt den pris, hans landboforening anbefalede, men der skulle gå to et halvt år, før der kom blæk på papirerne.

Købet krævede nemlig en længere række processers heldige gennemførelse, og først denne onsdag var alt faldet på plads.

Nationalmuseets direktør fremhævede, at Tissø er blandt de vigtigste arkæologiske fund fra de sidste årtier i Skandinavien og den bedst belyste plads af sin art i Nordeuropa.

Indtil nu er der udgravet cirka 20 procent af pladsens 52 hektar, fortæller Josefinde Franck Bican.

- Selv om det giver et godt indtryk af, hvilken rolle og funktioner den store plads havde, så kan der endnu ligge fantastiske overraskelser i jorden.

Den nedslidende proces, der risikerer at fjerne spor efter fortidens menneskers aktiviteter, er nu delvist standset ved Tissø.

Udgravningerne og det efterfølgende forskningsprojekt, Førkristne kultpladser, har bygget på omfattende bevillinger fra flere sider, blandt andet A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

arrow Arkæologisk kronjuvel vises i Tyskland
22. juni 2016 kl. 11:55 Opdateret: kl. 07:47
arrow Spor efter lokal vikingevin
29. december 2015 kl. 09:38 Opdateret: kl. 15:09
arrow Blodig holmgang ved Tissø
03. oktober 2015 kl. 18:02 Opdateret: kl. 11:04

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk