26. juni 2017
Ib Dalsgaard og sønnerne Stefan (foto), Christian og Frank er gået sammen i firmaet Dalsgaard Innovation, som er på vej med et produkt, der ventes af være revolutionerende for både hobby- og erhvervs-biavlere. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Ib Dalsgaard og sønnerne Stefan (foto), Christian og Frank er gået sammen i firmaet Dalsgaard Innovation, som er på vej med et produkt, der ventes af være revolutionerende for både hobby- og erhvervs-biavlere. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal familie bag revolutionerende bi-opfindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal familie bag revolutionerende bi-opfindelse
Kalundborg - 19. marts 2017 kl. 18:36
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg: Ib Dalsgaard, tidligere tekniker på Gørlev Sukkerfabrik i 25 år og derefter tekniker på Novo i Kalundborg i 15 år, er nu pensionist - og har fået en idé, der kan udvikle sig til et stort erhvervseventyr.

Ib Dalsgaard er biavler, og han har udviklet en ny ramme til bistadernes magasiner, som kan spare biavlerne for en meget arbejdskrævende proces. Prototypen lavede han selv i plexiglas, og produktet er siden videreudviklet med topprofessionel assistance hos Schoeller Plast i Regstrup.

- Patentansøgningen er indsendt, men ikke færdigbehandlet endnu. Så vi vil gerne holde ideen til det nye produkt for os selv lidt endnu, så ingen stjæler den fra os, siger Ib Dalsgaard.

Han og sønnen Stefan Dalsgaard viser dog gerne prototypen frem for Nordvestnyts udsendte, som absolut kan se perspektiverne i den nye ramme. Med de gamle trærammer skal vokstavlerne tilpasses, og der skal klippes og mases, og så skal der lidt strøm på tråden, så tavlen smelter fast. Med den nye ramme - en 3D-printet model - siger det bare »vupti«, og så er tavlen på plads uden videre dikkedarer. Det sker bogstaveligt på et splitsekund.

- Andre fordele ligger i en forbedret holdbarhed. Trærammerne slår sig i den 140 grader varme afvaskning, og årligt går omkring 15 procent af rammerne til. Vores årlige spild vil ligge på 2-3 procent, og på grund af en stærkt forbedret holdvarhed, vil rammerne tjene sig selv ind, også fordi der kan spares arbejdskraft, forklarer Ib og Stefan Dalsgaard under mødet med avisen på Østrupvej 51, hvor Stefan bor med sin familie.

Sammenholdet i familien Dalsgaard er i forvejen stærkt, men hidtil mest fokuseret på samvær, hygge og sport - især badminton. Nu er Ib Dalsgaard, Søen 7 i Kærby, gået sammen med sønnerne Stefan Dalsgaard, Østrupvej 51, lillebror Christian Dalsgaard, Lerbjergvej 4 i Svebølle, og storebror Frank Dalsgaard, Borødvej 27 i Sorø, i firmaet Dalsgaard Innovation.

Det anslås, at hobby-biavlere i Europa samlet har mellem 250 og 375 millioner rammer til bistadernes magasiner, så der er tale om et stort marked.

- De gamle trærammer koster omkring 10 kroner, og vores produkt skal nok cirka koste det dobbelte, siger Stefan Dalsgaard, der ligesom sin far og brødre tror på, at rammen vil revolutionere arbejdsmetoden for både hobby- og erhvervs-biavlere.

Dalsgaard Innovation har fået en tildeling af LAG-midler på 325.000 kroner, og nu planlægges restfinansieringen i samarbejde med blandt andet Væksthus Sjælland. LAG-midlerne kommer først til udbetaling, når Erhvervsstyrelsen har nikket ja til projektet, men det er blot en formalitet, vurderer Ib Dalsgaard

- Vi skal bruge cirka en million kroner til produktionsudstyr, støbeform og til materiale til markedsføringen, der skal ske i en række lande og på en række europæiske sprog, fortæller Ib og Stefan Dalsgaard, som understreger, at familieforetagendet glæder sig rigtig meget til de næste skridt med den nye plastramme til biavlere.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk