Den 19. maj sidste år udbrød et slagsmål mellem felre elever på Skolen på Herredsåsen,d er endte med en politianmeldelse for grov vold. Foto: Peter Andersen
Den 19. maj sidste år udbrød et slagsmål mellem felre elever på Skolen på Herredsåsen,d er endte med en politianmeldelse for grov vold. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav om udvisning: Fire unge tiltalt for grov vold på skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om udvisning: Fire unge tiltalt for grov vold på skole
Opdateret 16. februar 2017 kl. 10:19
Kalundborg - 15. februar 2017 kl. 13:39
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad der startede med et uskyldigt brætspil, som en gruppe elever på Skolen på Herredsåsen spillede i spisefrikvarteret den 19. maj sidste år, endte tirsdag i Retten i Holbæk og involverede to tolke, fire forsvarsadvokater, en anklager, en dommer og to domsmænd.

Fire store drenge i alderen fra 16 til 18 år, stod her tiltalt efter straffelovens strenge voldsparagraf, der handler om vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Alle fire er forhenværende elever på Skolen på Herredsåsen, hvor de gik i skolens modtageklasse. Deres offer var ifølge anklager Camilla Larsen en somalisk elev i modtageklassen, samt en i dag 16-årig etnisk dansk dreng som dengang gik i 9. klasse på skolen, og som forsøgte at standse overfaldet.

Forløbet var dog kaotisk, og de fire tiltalte såvel som de tre vidner der tirsdag afgav forklaring i retten, gav vidt forskellige udlægninger af præcist, hvad det var der var hændt.

Det lå fast at den yngste af de tiltalte, der i dag er 16 år, kom op og skændes med den somaliske elev om det spil de spillede. En af de andre tiltalte en 18-årig mand kom ind i klasselokalet, da han hørte de to skændes. Herefter udviklede det sig til håndgemæng mellem de tre, og de to sidste tiltalte, en 18-årig samt en 17-årig, samt det 16-årige offer, kom til da de hørte larmen fra slagsmålet.

- Det var voldsomt og kaotisk. Det var ikke noget vi var vant til.

Sådan beskrev en lærer fra Skolen På Herredsåsen den situation der mødte hende, da hun sammen med flere kollegaer blev tilkaldt til klassen.

Ifølge det anklageskrift, som blev præsenteret i Retten i Holbæk, skulle den somaliske elev både være slået og sparket af fire andre, og være blevet fastholdt af en af de fire, mens de andre slog ham.

Ifølge de tiltaltes forklaring, havde han dog også selv uddelt slag, En af de to 18-årige tiltalte forklarede således, at han havde brækket næsen efter at have modtaget et slag i ansigtet.

Den 18-årige og den somaliske elev, var dog ikke de eneste, der fik slag den 19. maj. En i dag 16-årig dreng, der dengang var elev på skolen, forsøgte at skille parterne ad og bringe offeret i sikkerhed.

- Hvorfor valgte du at blande dig, spurgte anklager Camilla Larsen den 16-årige dreng.

- De var fire der stod og tæskede rundt på en der lå på jorden. Det var ikke retfærdigt, svarede den 16-årige.

Det lykkedes ham at få offeret på benene og han slæbte ham over mod en branddør, for at få ham ud af klasselokalet. Ifølge den 16-åriges forklaring, fulgte de fire imidlertid efter deres offer, og slog flere gang på ham.

- Da det endelig lykkedes os at komme ud af branddøren, og han slap væk, faldt de lidt til ro. Det var ikke mig, men ham de var ude efter, forklarede den 16-årige i retten.

Alligevel blev den 16-årige ramt af flere slag, som var tiltænkt den anden dreng. Det kostede ham blandt andet et bøjet ribben, der medførte smerter i mere end en måned efterfølgende.

Skolens lærere forsøgte efterfølgende at få ro på gemytterne. En arabisk talende dreng fra 9. klasse hjalp med at oversætte for lærerne.

- Særligt den 18-årige med den blodige næse var ophidset. Han ville ikke snakke med os, og ville ud af mit kontor. Han råbte til de andre der havde været med i slagsmålet. Eleven der oversatte for os forklarede, at de ville have fat i den somaliske elev, og tæve ham efter skole, fortalte en læreren i retten.

De fire tiltalte, samt en femte elev som skolen vurderede også havde været involveret i slagsmålet, blev efterfølgende bortvist fra Skolen på Herredsåsen. Skolen valgte desuden at melde sagen til politiet.

Udover en tiltale for grov vold, kom anklageren også om en begæring om udvisning af de fire tiltalte. Der nåede dog ikke at blive afsagt dom i sagen tirsdag. Der vil blive afholdt endnu et retsmøde mandag den 20. februar, hvor dommer Svend Erik Hansen forventer at kunne afsige dom i sagen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk