24. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højbyen skal udvikles for millioner de kommende år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højbyen skal udvikles for millioner de kommende år
Kalundborg - 13. august 2017 kl. 10:38
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er kolossalt behov for renovering og vedligehold af Museum Vestsjællands udstillingslokaler og magasiner - herunder Lindegården - som huser Kalundborg Museum. I forbindelse med Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Museum Vestsjælland i maj i år har museet fået udarbej- det en rapport om klima- og bevaringsforhold, der understreger nødvendigheden af, at der skal ske noget.

Men kultur- og fritidsudvalget i Kalundborg vil mere end det. Det behandlede rapporten på sit møde onsdag og vedtog at sende sagen til budgetprocessen 2018, fordi der er behov for finansiering i en større målestok, end udvalgets eget budget rækker til. Det var udvalgsmedlem og kommunens repræsentant i bestyrelsen for Museum Vestsjælland, Kaj Buch Jensen (S), som anmodede om, at sagen behandles, og ønsker, at der afsættes midler allerede i 2018 og 2019.

Formanden for kulturudvalget, Ole Glahn (R), lægger ikke skjul på, at ambitionerne er store, fordi det ikke alene omhandler museet, men om udvikling af hele Højbyen.

- I første omgang skal der afsættes midler i størrelsesordenen 200.000 kroner til eksempelvis ekstern bistand til udarbejdelse af et prospektmateriale, hvor også den nødvendige renovering af Lindegården indgår, siger Ole Glahn.

Museum Vestsjælland ønsker at samarbejde med Kalundborg Kommune om at udarbejde et egentligt prospektmateriale, som skal indeholde en mere præcis plan for vision for området. Et materiale, der skal danne rammen om det videre arbejde - herunder fondsansøgninger.

- Målet er, blandt andet, at understøtte områdets store betydning og spændende historie, både for egne borgere, men også med fokus på øget turisme. Det er her, at ansøgninger til fonde kommer ind i billedet, og projektet antager en karakter, som gør, at vi skal have sagen ind over budgetdrøftelserne, siger udvalgsformanden.

Af det seneste notat til kommunen fra Museum Vestsjælland fremgår, at museet ser et stort potentiale i at tænke renovering af Lindegården ind i et noget større projekt, som skal udvikle formidling og fortælling om det enestående middelaldermiljø i og omkring Højbyen med fokus på, at Kalundborg i middelalderen har været en af magtens højborge.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk