28. juli 2017
Fløjgården i Dalby. Der er utrolig mange ting der vækker gensynsglæde for de ældre og undren hos de yngste.
gallery icon

Se billedserie

Fløjgården i Dalby. Der er utrolig mange ting der vækker gensynsglæde for de ældre og undren hos de yngste.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndværk som i de gode gamle dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndværk som i de gode gamle dage
Kalundborg - 16. juli 2017 kl. 15:32
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igen i år kunne landbrugsmuseet Fløjgården trække fulde huse da de i weekenden holdt åbent hus.

Kjeld Pedersen stod i solen bag Fløjgården og drejede tålmodigt på håndtaget på apparatet foran ham, der langsomt men sikkert snoede fire udspændte reb sammen til et.

- Det tager omkring seks hundrede omdrejninger at lave et solidt reb. To raske mænd kunne gøre det på tyve minutter, men så er det også stærkt nok til at kunne trække en almindelig personbil, fortæller han.

- Jeg har selv lavet maskinen. Sådan en maskine kan man ikke få i Harald Nyborg eller Jem og Fix. De har knapt nok begreb om ordentligt reb, griner han.

Kjeld Pedersen var blot en af flere pensionerede håndværkere, der i weekenden mødte op på Fløjgården på Reersø, da der var åbent hus i Arne Høgh Hansen private landbrugsmuseum.

En anden var Karl Ove Gammelby, der bemandede Fløjgårdens smedje.

Den 86-årige Karl Ove Gammelby blev uddannet vogn- og beslagsmed for 61 år siden, men stod stadig parat til at svinge hammeren, som for eksempel da en af Fløjgårdens gæster præsenterede ham for en gammel skæv planteskovl.

- Den tilhører min 93-årige mor, hun elsker at grave i haven, og hun nægter at smide skovlen ud, selvom den efterhånden er helt skæv. Kan du gøre noget, spurgte gæsten.

Det mente Karl Ove Gammelby da godt han kunne, og efter et par minutter ved smedjen var planteskovlen rettet ud.

Udover de frivillige håndværkere kunne man på Fløjgården også opleve gårdens store samling af mere end 2.000 gamle landbrugsredskaber.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk