23. oktober 2017
Claus Ø. Christensen har løbet 85.000 kilometer og slidt 108 løbesko op. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Claus Ø. Christensen har løbet 85.000 kilometer og slidt 108 løbesko op. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyreseddel fik Claus til at løbe maraton

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyreseddel fik Claus til at løbe maraton
Kalundborg - 19. juni 2017 kl. 17:28
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Claus Ø. Christensen blev i januar 1997 fyret som lagerforvalter, da Svendborg Værft gik konkurs.

Han gik hjem og kiggede på sig selv med kritiske øjne. Vægten var 115 kilo, da han havde taget 30 kilo på, da han stoppede med at ryge 80 cigaretter om dagen.

En kollega havde opfordret ham til at begynde at løbe, og han gik så småt i gang.

I maj havde han tabt 10 kilo og kunne løbe fem kilometer. Så fik han et nyt mål med at kunne løbe 10 kilometer og tabte yderligere 10 kilo. Han satte sig hele tiden nye mål, og kom op på 20 kilometer, 42 kilometer og 100 kilometer. På lørdag har han løbet 500 maratonløb.

I dag vejer den 56-årige 80 kilo.

- I begyndelsen var løb en slankemetode, men nu er det en livsstil for mig, siger Claus Ø. Christensen, som altid har har et særligt forhold til 5 Tårns Motion i Kalundborg.

- Her handler det ikke om, hvor hurtigt og hvor meget du løber. Det handle om at du løber, siger Claus Ø. Christensen.

For to år siden flyttede Claus Ø. Christensen til Kalundborg, hvor han uddannede sig til procesoperatør, og han har efterfølgende fået arbejde på Novo Nordisk.

- Jeg havde netværket på forhånd fra alle dem, jeg kender fra 5 Tårns Motion, siger Claus Ø. Christensen, som bor alene i Kalundborg.

Han har indtil nu løbet 85.000 kilometer og brugt 108 løbesko. Den 56-årige har deltaget i løb over hele verden, blandt andet i England, Tyskland, Sverige, Maderia, Malta og Holland.

Han har været ramt af skader på grund af løb, og for to år siden var der et halvt år, han ikke kunne løbe.

- Det var hårdt at undvære. Fordi de mennesker er min familie, siger han.

- I starten løb jeg altid hurtigt, fordi jeg troede, at jeg skulle slå verdensrekorden, hvilket jeg ikke gjorde. I dag løber jeg ikke hurtigere end, at jeg kan smile samtidig, siger løberen, som altid løber i rødt.

Han bliver også kaldt Kysse Claus, fordi han samler på kys ligesom andre samler på autografer. Indtil videre har han »samlet« 76 kys, som han får fra kvinder, når han har passeret målstregen. Kysset bliver dokumenteret med et billede.

- Nogle gange er det nogle, som jeg har hjulpet i mål. Andre gange er det bare noget, vi aftaler spontant, siger han.

Selvom Claus Ø. Christensen er til løb stort set hver eneste weekend, så er han ikke på en specialdiæt.

- Jeg elsker god mad, og jeg spiser alt, siger han.

I weekenden den 23., 24. og 25. juni er der Triple-Mara­thon i 5 Tårns Motion. Lørdag løber Claus Ø. Christensen sit maraton nummer 500, hvoraf de 50 maratonløb har fundet sted ved 5 Tårns Motions arrangementer. Alle løbere denne dag får en særlig Claus Ø.-medalje.

Jubilæet bliver fejret bagefter i 5 Tårns Motions klubhus med kransekage, fadølsanlæg og softicemaskine.

- Der kommer rigtig mange maratonløbere, siger Claus Ø. Christensen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk