20. september 2017
Ældre hunde af store racer, blandt andet schæferen, er dem, der oftest bliver ramt af kræft i milten. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Ældre hunde af store racer, blandt andet schæferen, er dem, der oftest bliver ramt af kræft i milten. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrlægens råd: Kræft i milten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrlægens råd: Kræft i milten
Opdateret 20. marts 2017 kl. 10:54
Kalundborg - 18. marts 2017 kl. 15:02
Af Søren Skovsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kræft i milten er en lidelse som hyppigst forekommer blandt ældre hunde.

Der kan både være tale om tumorer, som er spredt fra andre organer, eller tumorer, som er opstået i milten.

De typer af tumorer, som primært opstår i milten, kan groft inddeles i to typer:

Hæmangiom, som oftest er en godartet form, og hæmangiosarcom, som sædvanligvis er en ondartet type.

Hvis en hund rammes af kræft i milten, vil den typisk udvise symptomer som: Nedstemthed, forøget bugomfang, opkast og/eller diarre, øget drikkelyst nedsat eller helt ophørt ædelyst og akut kollaps som resultat af indre blødning fra milten.

Ovennævnte symptomer vil oftest give anledning til at søge dyrlæge og specielt i tilfælde af blødning fra milten er tidsfaktoren afgørende.

Din dyrlæge vil som regel kunne stille diagnosen ud fra de nævnte symptomer.

Ofte vil han kunne mærke en hævelse i bughulen, og der kan endvidere tages røntgenbilleder eller foretages en ultralydsscanning.

I de tilfælde, hvor der er blødning fra milten, vil hunden have blege slimhinder, og den vil være øm for berøring af bugen.

En endelig og sikker diagnose vil nemmest kunne stilles ved en laparotomi ( kirurgisk undersøgelse af bughulen), og her kan man så ved samme lejlighed fjerne den syge milt, hvis der ikke er tegn på ondartede spredninger.

Desværre viser det sig ind i mellem, at tumortyper, som ser godartede ud, i virkeligheden er ondartede, og således vil en fjernelse af milten kun give en livsforlængende effekt.

I tilfælde, hvor det kan fastslås at tumoren er ondartet, bør man lade hunden aflive.

Risikoen for, at en hund kan få kræft i milten, er svær at give et sikkert estimat på, men det er som nævnt ældre hunde og specielt hunde af de store racer hvoriblandt schæferen oftest rammes.

I Danmark har vi ikke haft tradition for at behandle med kemoterapi mod denne kræftform, men der kommer hele tiden nye protokoller som tilbyder behandling.

Det er i alle tilfælde en specialist-opgave.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk