26. juni 2017
Ole Rasmussen er meget tilfreds med, at LAG-midler på 630.000 kroner kan sætte skub i udviklingen af Naturpark Åmosens branding. Foto: Mie Neel
Ole Rasmussen er meget tilfreds med, at LAG-midler på 630.000 kroner kan sætte skub i udviklingen af Naturpark Åmosens branding. Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 630.000 kroner skal løfte Åmosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

630.000 kroner skal løfte Åmosen
Kalundborg - 02. november 2016 kl. 15:07
Af Jan Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der tilfalder 630.000 kroner fra Landdistriktspuljen til Naturpark Åmosen, der vil udvikle sine egnsunikke produkter og services.

- Vi vil ansætte en medarbejder, som målrettet skal arbejde mod at skabe en kæde fra vores producenter i Åmosen, over produktionsselskaber som slagtere og røgerier til forhandlere som Torverhallerne, siger sekretariatschef Ole Tofthøj Ramusssen fra Formidlingscenter Fugledegård, der er »hovedkvarteret« i Naturpark Åmosen.

Han forklarer, at Åmosen indeholder en række ildsjæle, som producerer alskens lækkerier fra mjød til mel, men egnen er endnu ikke blevet brandet således, at den er kendt rundt om i landet.

- Vi synes, det kunne være spændende, at næste gang man for eksempel tager til torvehallerne i København, spiser man ikke en østers fra Vadehavet, men et stykke røget krondyrkølle i en bolle af mel med en af Danmarks bedste æblemoster til - alt sammen produceret i Åmosen. Det vil have stor betydning for os, siger Ole Rasmussen.

Åmosen har i forvejen »produktionsapparatet« og vil godt løfte det op med dette projekt.

- Det gælder også, når folk holder cykelferie, at de kan få nogle gode smagsoplevelser eller mad-events, for eksempel i en ombygget længe på et gods eller en gård, eller hvad de lokale nu vil være med til, siger han.

LAG-midlerne, som støtter dette projekt, er en del af det beløb på 850.000, der går til ialt tre nordvestsjællandske projekter. Det udgør 20 procent af midlerne fra årets første runde i den nationale Landdistriktspulje.

De to andre projekter er etablering af friliftsaktiviteter på Tuse Næs ved Holbæk og projektet »Velkommen i baghaven«, som skal synliggøre og øge det nordvestsjællandske områdets besøgs- og bosætningsattraktivitet.

- Det er fantastisk med så stor opbakning til lokale projekter, der kan skabe udvikling, vækst og liv i vores område, siger formand Flemming E. Larsen, LAG Midt-Nordvestsjælland.

De tre projekter er alle medfinansieret af LAG Midt-Nordvestsjælland. Det er der en helt naturlig forklaring på, idet formålet med henholdsvis LAG-midlerne og midlerne i Landdistriktspuljen har mange fællesnævnere, forklarer Flemming Larsen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk