22. oktober 2017
I løbet af 2018 kan Thurah Transport tage sin nyindkøbte grund på cirka 60.000 kvadratmeter i brug. Grunden skal blandt andet bruges til at udvikle et nyt forretningsområde ved at etablere en terminal for ukonventionelt gods, forklarer direktør Lars Mouritsen. Foto: Anders Dall
gallery icon

Se billedserie

I løbet af 2018 kan Thurah Transport tage sin nyindkøbte grund på cirka 60.000 kvadratmeter i brug. Grunden skal blandt andet bruges til at udvikle et nyt forretningsområde ved at etablere en terminal for ukonventionelt gods, forklarer direktør Lars Mouritsen. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vognmandsfirma folder ny forretningsidé ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vognmandsfirma folder ny forretningsidé ud
Ishøj - 10. juli 2017 kl. 05:52
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 1. juli overtog vognmandsfirmaet Thurah Transport sin grund i Ishøjs nye erhvervsområde, Winthersminde. Efter 15 år med adresse på Baldershøj, der ligger små to kilometer fra den nye grund, udvider vognmandsfirmaet og får cirka 60.000 m2, som skal udnyttes, og som kan tages i brug i løbet af 2018. I dag er den nuværende grund på Baldershøj for lille til at rumme antallet af lastbiler, som er steget fra 23 vogne til 42 siden 2010, men der er også en anden årsag til at flytte, forklarer Lars Mouritsen, der er direktør for Thurah Transport. Han er i gang med at udvikle et nyt forretningsområde og vil etablere en terminal med plads til ukonventionelt gods. Direktøren oplever, at flere firmaer tager kontakt til ham med en forespørgsel om at opbevare kranvogngods, som byggepladsen ikke har plads til at få leveret på en gang og derfor ønsker at få leveret løbende alt efter, hvornår der er brug for de enkelte dele.

- Vi har gjort det i det små i flere år, men det er blevet større. Når vi kigger rundt, er der ikke nogen vognmænd eller transportører, der har det som et egentligt tilbud. Der findes transportører til konventionelt gods, som kører med almindelige distributionsvogne, men ukonventionelt gods, der køres af kranvogne, findes der ingen terminal til, siger han og uddyber:

- I 2016 havde vi 4000 m2 klimaskærme og efterisolering stående til at klimasikre Hvidovre Skole. Det havde fabrikken i Jylland stillet her, og eftersom de havde brug for det i Hvidovre, leverede vi det ind til dem, siger Lars Mouritsen.

I første omgang er det dog ikke alle 60.000 kvadratmeter, der skal bygges på. Thurah vil selv bygge på 20.000-25.000 m2, og de resterende kan komme i spil til at vækste på eller blive solgt, forklarer han.

Cabotageregler

Omstillingsparathed er ifølge Lars Mouritsen et kodeord, når man skal navigere i en transportbranche, hvor forholdende hurtigt ændrer sig. Alligevel er der nogle strukturelle forhold i branchen, som ikke ændrer sig, og som ifølge Lars Mouritsen bremser udviklingen i forhold til at skabe vækst og gøre det attraktivt at være chauffør i Danmark.

- Vores største udfordring er at skaffe arbejdskraft, siger han og uddyber:

- Beskæftigelsen er faldet kraftigt på grund af de høje lønninger, vi har i forhold til andre steder i Europa. Cocktailen af store sociale forskelle i Europa, den fri bevægelighed og utidssvarende cabotageregler maser de højere lønnede landes interne transportmarkeder. Fjernede man cabotagereglerne helt, ville man stabilisere det enkelte lands interne transportmarked, mener Lars Mouritsen.

Han glæder sig dog over, at der i øjeblikket er "gang i samfundet", for det betyder gang i hjulene for Thurah Transport.

- Der er masser af gang i samfundet. Transportbranchen er som en krops blodåre. Når kroppen løber stærkt, løber blodet hurtigere. Vi er transportører af de hvide og røde blodlegemer.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk