23. oktober 2017
Direktør for Thurah Transport, Lars M. Mouritsen glæder sig over købet af grunden i Winthersminde og regner med, at vognmandsfirmaet kan flytte ind i det nye erhvervsområde i løbet af 2018. Foto: Ishøj Kommune
gallery icon

Se billedserie

Direktør for Thurah Transport, Lars M. Mouritsen glæder sig over købet af grunden i Winthersminde og regner med, at vognmandsfirmaet kan flytte ind i det nye erhvervsområde i løbet af 2018. Foto: Ishøj Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal virksomhed køber grund i det nye erhvervsområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal virksomhed køber grund i det nye erhvervsområde
Ishøj - 17. marts 2017 kl. 10:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj Kommune er tæt på at kunne melde alt udsolgt i det nye erhvervsområde Winthersminde. Det sker mindre end et år efter, at første etape blev indviet. Den seneste køber er det lokale vognmandsfirma Thurah Transport, der har købt den 35.000 kvadratmeter anden og sidste etape af det i alt 270.000 kvadratmeter store erhvervsområde, der er forbeholdt transport- og distributionserhverv samt produktionsvirksomheder. Det oplyser Ishøj Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for vores lokale virksomheder og samarbejdet med dem. Derfor ligger det også byrådet meget på sinde at skabe mulighed for, at vi kan imødekomme virksomhedernes ønsker om blandt andet udvidelser. Det har vi gjort med Winthersminde, hvor Thurah Transport nu bliver den anden Ishøj-virksomhed, der kommer til at bo i det nye erhvervsområde. Den første var vores Drive Inn Grill på Ishøj Stationsvej, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp i pressemeddelelsen.

Udvider
Når Thurah Transport flytter, bliver der hverken langt at køre for lastbilerne eller langt for medarbejderne at slæbe flyttekasserne, for der er kun et par kilometer imellem den gamle og den nye adresse.

- Thurah har haft vækst, siden vi flyttede til Ishøj i 2002, og siden 2010 har vi ønsket at udvide, men det har desværre ikke været muligt på den nuværende adresse, siger direktør for Thurah Transport, Lars M. Mouritsen.

Han er glad for, at de fik mulighed for at udvide lokalt i Ishøj.

- Vi har i en del år arbejdet for et bedre Ishøj ved at styrke samarbejdet mellem Ishøj Kommune og erhvervslivet via Ishøj Erhvervsforening. Det er en fornøjelse at se, at Ishøj Kommune gennem hele sin proces med omdannelse og udviklingen af Winthersminde har ført en åben proces overfor det lokale erhvervsliv, siger Lars M. Mouritsen, der udover at være direktør for Thurah Transport også er formand for Ishøj Erhvervsforening.

Flytter ind i 2018
Thurah Transport overtager Winthersminde-grunden den 1. juli og håber at kunne flytte ind engang i løbet af 2018. De første streger til det nye byggeri er ved at blive sat på papiret af Ishøj-arkitektfirmaet AK83, som Thurah Transport har hyret ind til opgaven. Det bliver i første omgang kun 20.000-25.000 af de 35.000 kvadratmeter, som Thurah Transport får behov for, men det er stadig cirka en tredobling af det nuværende areal. Den ekstra plads skal vognmandsfirmaet bruge på at gennemføre sine vækstplaner, og virksomheden er klar på at hyre lokal arbejdskraft.

- Hvis vi står med to ansøgere, der begge har de rette og de samme kvalifikationer, vil vi også vægte og vælge den, der bor tættest på. Det gør alting meget nemmere for både arbejdsgiver og arbejdstager, siger Thurah-direktøren.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk