17. august 2017
38-årige Marie Louise Madsen skal være ny direktør for teknik, miljø, it og borgerservice i Ishøj. Pressefoto
38-årige Marie Louise Madsen skal være ny direktør for teknik, miljø, it og borgerservice i Ishøj. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøj Kommune får ny direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøj Kommune får ny direktør
Ishøj - 14. juni 2017 kl. 16:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

38-årige Marie Louise Madsen skal være ny direktør for teknik, miljø, it og borgerservice i Ishøj Kommune. Hun kommer fra en stilling i Kommunernes Landsforening (KL) som kontorchef for teknik og miljø og starter i sit nye job den 1. august.

- Jeg glæder mig til at komme ud og bruge alt det, jeg kan, mere konkret og være med til at sætte mit præg tættere på borgere og virksomheder og i tæt samspil med politikerne. Ishøj er en alsidig, ambitiøs og attraktiv kommune, der både har by, erhverv, natur og kultur. En dynamisk kommune, hvor der er noget at lave, men også noget at lave det af, fortæller Marie Louise Madsen i en pressemeddelelse fra Ishøj Kommune.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der med borgmester Ole Bjørstorp (S) i spidsen har peget på Marie Louise Madsen som ny direktør. Hun blev valgt ud af et felt på 59 ansøgere.

- Vi får en kvinde på posten, der i kraft af sin stilling som kontorchef i KL for teknik- og miljø, har en stor viden om og erfaring med både teknik og miljøområdet. Hun har ledelseserfaring, kan tænke strategisk og politisk, og så kender hun de aktuelle sager, opgaver og udfordringer, vi som kommune står overfor. Det kommer også Ishøj til gode, at Marie Louise Madsen har mange kontakter til andre kommuner og kan indhente erfaringer fra dem, siger Ole Bjørstorp i pressemeddelelsen.

Marie Louise Madsen har i sin nuværende stilling som kontorchef i KL 34 medarbejdere under sig. I Ishøj får hun 230, og hun glæder sig til at skabe værdi sammen med medarbejderne og være garant for et godt og motiverende arbejdsmiljø. Siden kandidatgraden i sociologi fra Københavns Universitet i 2005 har Marie Louise Madsen gjort karriere i KL-regi med det primære fokus på teknik og miljø. Først som konsulent, senere vicekontorchef og fra 2015 som kontorchef. Undervejs har hun arbejdet en periode i KL's ledelsessekretariat under overskriften 'Fremtidens Kommunestyre'. Derudover er hun ved at afslutte en master i Public Governance.

I Ishøj afløser hun Inge Sørensen, der har været konstitueret teknik- og miljødirektør siden november 2016.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk